Alle de forskellige RAID -typer forklaret

RAID står for Redundant Array of Inexpensive Disks og er en populær datalagringsteknik, der har potentialet til at øge ydeevnen, forhindre nedetid og beskytte mod tab af data.

Der er flere forskellige RAID-niveauer, og hver enkelt er velegnet til forskellige applikationer.

Mens de fleste dataafhængige projekter vil drage fordel af at anvende RAID, afhænger teknologiens effektivitet af at vælge den rigtige type til jobbet.

Så hvad er egentlig forskellen mellem RAID-niveauer, og hvordan vælger du?

Hvad er de forskellige typer RAID?

RAID er tilgængelig i mange forskellige niveauer. Men de fleste organisationer bruger en af ​​fem, nemlig RAID 0,1,5,6 eller 10.

Alle RAID-niveauer involverer lagring af data på tværs af flere drev, men den nøjagtige metode til at gøre det varierer meget. Hvert niveau har også meget forskellige fordele og ulemper.

RAID 0

Under et RAID 0-system er alle data opdelt i blokke, og blokkene skrives på tværs af flere drev. Dette er kendt som striping.

Fordele

Fordelen ved striping er, at både læse- og skrivehastigheder øges kraftigt. Dette mål opnås også uden nogen form for overlapning, så hele lagerkapaciteten på hvert drev bliver brugt effektivt.

Ulemper

Ulempen ved RAID 0 er, at det ikke giver meget beskyttelse mod tab af data. Hvis nogen af ​​drevene fejler, kan dataene på det pågældende drev ikke gendannes.

RAID 1

Alle data gemmes to gange. For det første er det gemt på et eller flere datadrev. Derefter gemmes det igen på et spejldrev eller -drev.

Fordele

RAID 1 bruges til at forhindre tab af data. Hvis et drev fejler, kan dataene gendannes, fordi der allerede er en kopi af det. Derudover har RAID 1 samme læse- og skrivehastigheder som et enkelt drevsystem.

Ulemper

RAID 1 kræver, at halvdelen af ​​lagerkapaciteten bruges på duplikerede data. RAID 1 tilbyder ikke nogen af ​​ydelsesfordelene ved RAID 0. RAID 1 er kun så hurtigt som det langsomste drev.

RAID 5

RAID 5 kræver mindst tre drev. Der oprettes en kontrolsumparitet. Dette er en beregnet værdi, der kan bruges til at genopbygge data matematisk.

Dataene og kontrolsumpariteten af ​​dataene skrives derefter på tværs af alle drev. Hvis et af drevene fejler, kan de manglende data gendannes ved hjælp af kontrolsummen.

Fordele

RAID 5 tilbyder hurtige læsehastigheder, men er langsommere til at skrive. Det beskytter mod drevfejl uden at kræve dataduplikering.

Ulemper

Reparation af et defekt drev er en kompliceret proces, der tager tid. Hvis mere end ét drev svigter, vil data desuden gå tabt. Dette gør et RAID 5-system sårbart over for datatab i den tid, det tager at udskifte et defekt drev.

RAID 6

RAID 6 er identisk med RAID 5, bortset fra at paritetsdata skrives på to drev i stedet for ét. Dette kræver minimum fire drev, men fordelen er, at to drev nu kan fejle uden tab af data.

Ideen bag RAID 6 er, at hvis et drev fejler, er det meget usandsynligt, at mere end et ekstra drev vil mislykkes, før det første fejlede drev repareres.

Det betyder, at ved at tage højde for en situation, hvor to drev har fejlet samtidigt, er data beskyttet i næsten alle tilfælde.

Fordele

RAID 6 er lige så hurtig til at læse som RAID 5, men den er meget bedre til at beskytte mod tab af data.

Ulemper

RAID 6 er langsommere til at skrive end RAID 5. Processen til at udskifte et drev er stadig tidskrævende.

RAID 10

RAID 10 kombinerer RAID 1 og RAID 0. Data spejles på tværs af flere drev for at beskytte mod tab af data, og striping tilføjes for at øge læsehastigheden.

Fordele

RAID 10 tillader, at data fra et fejlbehæftet drev gendannes hurtigere end i et sammenligneligt RAID 5- eller RAID 6-system.

Ulemper

RAID 10 kræver samme mængde dataduplikering som RAID 1. Det betyder, at det kræver langt mere lagerplads end RAID 5 eller RAID 6.

Hvilken RAID-type skal jeg bruge?

Hver implementering af RAID giver et meget forskelligt resultat. Hvis du er i tvivl om, hvilket niveau der er bedst egnet til dit projekt, er her et par forslag.

• RAID 0 er ideel til at øge ydeevnen af ​​ikke-essentielle data. Det bør dog aldrig bruges til noget, hvor datagendannelse er en prioritet.
• RAID 1 er den mest ligetil måde at beskytte mod tab af data og minimere nedetid i tilfælde af drevfejl. Det er ideelt til projekter, hvor data kan kopieres uden væsentlige omkostninger.
• RAID 5 og 6 skal bruges i stedet for RAID 1, hvis dataduplikering er for dyrt, eller hurtigere skrivehastigheder er nødvendige. Disse niveauer er særligt velegnede til webservere og ethvert projekt, der udnytter store mængder data.
• RAID 10 er velegnet til de fleste projekter og bruges ofte, når ydeevne er vigtigere end effektiv udnyttelse af lagerkapacitet.

Har du stadig brug for at sikkerhedskopiere dine data?

RAID forhindrer datatab i tilfælde af drevfejl. RAID er dog ikke designet til at være en erstatning for almindelige sikkerhedskopier.

Alle data er stadig gemt i et enkelt system, og det betyder, at RAID ikke giver nogen beskyttelse mod:

• Ransomware-angreb
• Drevene bliver stjålet
• Vand- eller brandskader
• En kraftspids, der beskadiger alle drev samtidigt
• Brugerfejl, f.eks. At en bruger ved et uheld sletter noget og derefter skriver over disse data, før fejlen er blevet genkendt

Den eneste måde at beskytte sig mod disse trusler er at udføre regelmæssige sikkerhedskopier og få disse sikkerhedskopier gemt separat.

Er RAID det rigtige for dit projekt?

RAID er en omkostningseffektiv teknologi til at øge ydeevnen og mindske risikoen for drevfejl. Afhængigt af den anvendte type RAID kan den forhindre tab af data og holde en server online i tilfælde af, at et drev fejler.

Selvom det ikke giver garanteret oppetid, kan det ofte forhindre nedetid. Hvis et vigtigt projekt afhænger af data, er introduktionen af ​​RAID derfor let at anbefale.

Harddiskstørrelser forklaret: Hvorfor 1 TB kun er 931 GB faktisk plads

Hvorfor viser din pc kun 931 GB, når du har et 1 TB-drev? Her er forskellene mellem annonceret vs. faktisk harddiskplads.

Læs Næste

Om forfatteren