Arduino har længe været den foretrukne mikrocontroller-platform for elektronikprojekter, men hvordan kan Raspberry Pi Pico sammenlignes?
Blandt de største konkurrenter på mikrocontrollermarkedet i dag skiller Raspberry Pi Pico og Arduino sig ud som populære valg. Begge tilbyder unikke funktioner og fordele, der imødekommer forskellige behov og færdighedsniveauer. Indrømmet, det er måske ikke altid et oplagt valg ved første øjekast - især når du er ny gør-det-selv-elektronik.
Det er derfor, vi i dag sammenligner Raspberry Pi Pico og Arduino på tværs af forskellige aspekter for at hjælpe dig med at beslutte, hvilken mikrocontroller der passer bedst til dine projekter.
Bearbejdningskraft
Med introduktionen af Arduino Uno R4 har landskabet af mikrocontrollere taget et betydeligt spring fremad.
Lad os starte med dens mest bemærkelsesværdige opgradering, som er den kraftfulde Renesas RA4M1 (32-bit Arm Cortex-M4) processor, der kører på en imponerende 48MHz. Dette repræsenterer en væsentlig 3x til 16x stigning i processorkraft sammenlignet med den tidligere Arduino Uno R3. Cortex-M4-arkitekturen leverer højere ydeevne, hurtigere clock-hastigheder og mere avancerede instruktionssæt, hvilket gør Uno R4 i stand til at eksekvere kode mere effektivt og i et hurtigere tempo.
Arduino Unos strømforbrug varierer afhængigt af den samlede belastning og clockhastighed, men på Uno R4 har hver GPIO-pin et maksimalt strømforbrug på 8mA - meget lavere end R3'ens 20mA. Uno R4 WiFi-kortet kan strømforsynes gennem VIN-stiften eller barrel-stikket ved spændinger fra 6-24V DC eller kun 5V via USB-C-porten. Uno R4 Minima er kun 5V.
Går vi videre til Raspberry Pi Pico, har dette mikrocontrollerkort en dual-core Arm Cortex M0+, der kører opad til 133MHz. Mens Cortex M0+ er en dygtig processor, udkonkurrerer Uno R4's Cortex-M4 den med en betydelig margen.
Raspberry Pi Picos strømforbrug, typisk omkring 40mA i alt, er meget velegnet til laveffektapplikationer, og indgangsspændingen til dens mikro-USB-strømport kan variere fra 1,8-5,5V DC.
Sammenlignet med Uno R4 og Raspberry Pi Pico står Arduino Portenta H7 som en formidabel (hvis langt dyrere) udfordrer. Portenta H7 har en dual-core Arm Cortex M7 + M4, der kan køre ved op til 480MHz. Denne imponerende processorkraft, sammen med sin 2 MB flash-lagring og 1 MB RAM gør Portenta H7 til et foretrukket valg for mere krævende og ressourcekrævende applikationer.
Mens den stadig falder bagud Arduino Portenta H7 med hensyn til rå behandlingsevner, bygger den billigere Uno R4 bro over kløften mellem de ældre Arduino-kort og mere avancerede mikrocontrollere, hvilket gør det til et fremragende valg for en bred vifte af producenter projekter.
Hardware sammenligning
Både Arduino og Raspberry Pi Pico-platforme tilbyder et udvalg af bordvarianter samt en række ekstra hardware-skjolde og moduler.
Shield-kompatibilitet af Arduino Boards
Arduino boards har en betydelig fordel, når det kommer til hardwarekompatibilitet. Det enorme Arduino-økosystem har utallige skjolde og moduler, hvilket gør det nemmere at udvide dine projekter med yderligere funktioner som motorskjolde og andre brugerdefinerede plug-and-play-hook-up boards.
Raspberry Pi Pico har et voksende økosystem af hardwaretilføjelser. Som en relativt ny udfordrer kan det tage tid at indhente de omfattende muligheder, som Arduino tilbyder.
Bordvarianter
Arduino tilbyder en bred vifte af boards skræddersyet til forskellige applikationer. Fra den begyndervenlige Arduino Uno R4 til den mere avancerede Arduino Due er der et Arduino-bræt egnet til næsten ethvert projekt - afhængigt af hvor meget processorkraft og hvor mange GPIO-stifter du brug for. Derudover er Arduino-plader tilgængelige til forskellige prisniveauer, der rummer forskellige budgetmæssige begrænsninger.
I modsætning hertil er Raspberry Pi Pico en single-board mikrocontroller med begrænsede varianter: standard Pico, Pico H (med forloddede GPIO-headere) og Pico W/WH (med trådløs forbindelse og mulighed for forloddet overskrifter).
Det kompenserer dog med sine ekstremt lave omkostninger, fra kun $4, hvilket gør det til en attraktiv mulighed for hobbyister og undervisere, der leder efter en overkommelig indgang til mikrocontrollernes verden.
IoT (Internet of Things)
Verden af IoT-udvikling udvides hurtigt, og både Raspberry Pi Pico og Arduinos suite af IoT-kort tilbyder imponerende funktioner til at imødekomme denne trend.
Arduino Uno R4 WiFi
Arduino Uno R4 WiFi er bygget op omkring Renesas RA4M1 32-bit mikrocontroller og inkluderer et ESP32-modul til Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse. Det er dit go-to board fra Uno-basismodellen kun med IoT-understøttelse.
Raspberry Pi Pico W
Pico W/WH-versionen af Raspberry Pi Pico integrerer Wi-Fi-funktioner ved hjælp af Infineon CYW43439-chippen, som også understøtter Bluetooth og Bluetooth Low Energy (LE).
I øjeblikket er den trådløse stak baseret på lwIP TCP/IP-implementeringen, ved hjælp af libcyw43 til at styre den trådløse hardware, og Raspberry Pi har sikret en gratis kommerciel brugslicens til libcyw43, der giver dig mulighed for at bygge kommerciel hardware ved hjælp af Pico W/WH eller endda oprette brugerdefinerede boards, der kombinerer dens RP2040-chip og CYW43439. Få mere at vide om hvordan man læser sensorværdier ved hjælp af Bluetooth på Raspberry Pi Pico W.
Arduino Nano RP2040 Connect
På den anden side er Arduino Nano RP2040 Connect designet til at passe til den populære Nano-formfaktor, mens den pakker et væld af IoT-venlige funktioner. Drevet af Raspberry Pi RP2040 silicium, med en dual-core Arm Cortex M0+, der kører ved 133MHz, Nano RP2040 Connect kan prale af 264 kB SRAM og 16 MB off-chip flashhukommelse, hvilket giver rigelig plads og processorkraft til IoT projekter.
Inkluderingen af u-blox NINA-W102 radiomodul muliggør problemfri og pålidelig trådløs kommunikation. Dens kompatibilitet med Arduino Cloud sikrer nem integration med cloud-tjenester, hvilket forenkler processen med at oprette og administrere IoT-projekter eksternt.
Derudover er tavlen udstyret med indbyggede sensorer, herunder en mikrofon og bevægelsessensor, låser op for et væld af muligheder for at skabe sensorrige IoT-applikationer, alt sammen i en kompakt form faktor.
Arduino Nano ESP32
Arduino Nano ESP32-kortet beriger IoT-økosystemet yderligere med dets imponerende egenskaber. Designet med den populære Nano-formfaktor i tankerne, gør Nano ESP32's kompakte størrelse den til et fremragende valg til indlejring i selvstændige IoT-projekter.
Ved at udnytte kraften fra ESP32-S3-mikrocontrolleren, der er velkendt i IoT-verdenen, tilbyder den fuld Arduino-understøttelse af Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse. Dette gør det nemt for dig at skabe trådløse IoT-projekter og udnytte fordelene ved ESP32-platformen. Navnlig understøtter Nano ESP32 også både Arduino- og MicroPython-programmering, hvilket giver fleksibilitet for udviklere til at vælge deres foretrukne sprog.
Desuden er den Arduino IoT Cloud-kompatibel, hvilket muliggør hurtig og nem udvikling af IoT-projekter med blot et par linjer kode og indbyggede sikkerhedsfunktioner til fjernovervågning og -kontrol. Find ud af, hvordan Arduino Nano ESP32 gør IoT-projekter til en leg.
Fællesskabs- og biblioteksstøtte
Et blomstrende fællesskab og omfattende bibliotekssupport er afgørende for enhver mikrocontrollerplatform. Arduino har et enormt fællesskab af udviklere og entusiaster verden over, hvilket resulterer i en stor samling af biblioteker, tutorials og projekter tilgængelige online. Denne stærke fællesskabsstøtte gør fejlfinding lettere og fremskynder læringsprocessen.
Raspberry Pi Pico, selv om den er relativt ny, har vundet indpas hurtigt, takket være Raspberry Pi Foundations ry. Selvom dets fællesskab ikke er så omfattende som Arduinos, er det vokset støt, og det nyder godt af populariteten af andre Raspberry Pi-produkter.
Alligevel er det mere sandsynligt, at du finder et projekt, der ligner dit, på internettet, der bruger Arduino-platformen i stedet for Raspberry Pi Pico-økosystemet.
IDE (Programmering Ecosystem)
Det integrerede udviklingsmiljø (IDE) er et kritisk aspekt af programmeringsoplevelsen. Arduino IDE er kendt for sin enkelhed og brugervenlige grænseflade, hvilket gør den til et fremragende valg for begyndere. Ydermere understøtter Arduino IDE C/C++ programmering, som er meget udbredt i de indlejrede systemers domæne.
Raspberry Pi Pico kan programmeres ved hjælp af MicroPython, C/C++ og endda CircuitPython, hvilket giver mere fleksibilitet for udviklere med forskellige programmeringspræferencer. Valget af IDE kan dog være et spørgsmål om personlig præference, og begge platforme tilbyder alternativer som VS Code med PlatformIO, hvilket gør overgangen mellem de to relativt glat.
Raspberry Pi Pico vs. Arduino: Hvilken er bedre?
At vælge den rigtige mikrocontroller til dine projekter afhænger af dine specifikke krav, ekspertise og budget. Hvis du søger rå processorkraft, lave omkostninger, GPIO-fleksibilitet og et voksende økosystem, er Raspberry Pi Pico et overbevisende valg. På den anden side, hvis hardwarekompatibilitet, et stort fællesskab og en brugervenlig IDE er dine prioriteter, forbliver Arduino en solid mulighed.