Er du nogensinde blevet forfalsket? Det har du sikkert, selvom du ikke er klar over det, fordi udtrykket "spoofing" refererer til enhver indsats fra en trusselaktør, der involverer dem, der udgiver sig for at være nogen eller noget andet.
Så hvis du nogensinde har modtaget en e-mail, der hævdede at være fra din internetudbyder, men ikke var, eller besøgt et websted, der virkede legitimt, men som ikke var det, blev du forfalsket. Men det er meget mere komplekst end som så, og der er forskellige typer af spoofing-angreb. Her er de fire mest almindelige.
1. E-mail-spoofing
Lad os sige, at du modtager en e-mail, der hævder at være fra din bank, og den siger, at du skal logge ind på din netbankkonto og ændre din adgangskode. Emnelinjen lyder "Nulstil din adgangskode med det samme", og e-mailen ser helt legitim ud og bruger nøjagtig samme farveskema som din bank, såvel som dens logo.
Måske glemmer du at tjekke den adresse, beskeden kom fra, eller frygter, at din bankkonto bliver kompromitteret, medmindre du ændrer din adgangskode, så du klikker på linket. På dette tidspunkt er det sandsynligvis allerede for sent. Den cyberkriminelle, der var rettet mod dig, har nu adgang til dine bankoplysninger og kan gøre med dem, som de vil.
Det er stort set sådan e-mail-spoofing fungerer, men den gode nyhed er, at der er måder at forhindre det på.
For det første, del aldrig din e-mailadresse på sociale medier. Tilmeld dig ikke mærkelige nyhedsbreve eller tilmeld dig mistænkelige platforme. Og undgå at udfylde registreringsformularer på skumle websteder – det er primært sådan, trusselsaktører høster e-mails.
Når du modtager en e-mail, skal du undersøge adressen, den kom fra, hurtigt analysere teksten for stave- og grammatikfejl, og kontrollere, om et link er sikkert før du klikker på den. Dette vil ikke tage mere end et par øjeblikke af din tid, men kan spare dig for mange problemer.
2. Spoofing på webstedet
Website spoofing, eller domæne spoofing, sker, når en trusselsaktør opretter et svigagtigt websted, der er beregnet til at efterligne et velkendt brand eller en organisation.
Lad os f.eks. sige, at du vil tjekke de seneste sportsnyheder på espn (dot) com, men du ved et uheld skriver "espm (dot) com" i adresselinjen. Hjemmesiden ser måske præcis ud som ESPN's og indeholder faktisk de seneste sportsnyheder, komplet med fotografier og videoer fra sidste søndags fodboldkamp. Måske virker noget galt, men du kan ikke helt sætte fingeren på det. Du fortsætter med at browse på siden.
I ovenstående scenarie (et hypotetisk eksempel, "espm" er faktisk ikke et registreret domæne i skrivende stund), ville du blive offer for det, der kaldes website-spoofing. De cyberkriminelle bag webstedet kunne implementere alle mulige former for malware til din enhed, stjæle dine data og i det hele taget bringe dit privatliv og sikkerhed i fare på adskillige måder.
Dette viser, hvor vigtigt det er at have anti-malware installeret på din enhed. Takket være en funktion kaldet Real time beskyttelse, vil et godt antivirus blokere et forfalsket websted i at indlæse og forsvare dig mod angreb. Alligevel, hver gang et websted virker tvivlsomt eller et tilbud er for godt til at være sandt, skal du sørge for at dobbelttjekke, at du er på det rigtige sted.
3. IP-spoofing
En IP-adresse (Internet Protocol) er en række tal, der identificerer din enhed på internettet, hvilket gør den unik blandt millioner af andre enheder online. Udtrykket IP-spoofing henviser i mellemtiden til en teknik, hvorigennem cyberkriminelle stjæler og misbruger en IP-adresse.
Til forstå, hvordan IP-spoofing fungerer, skal du først vide, hvordan internettrafik bevæger sig fra et onlinerum til et andet. Enkelt sagt kører internettrafik i såkaldte pakker eller dataenheder, som indeholder information om afsenderen af trafikken.
For at udføre et IP-spoofingangreb ændrer en cyberkriminel en pakkes originale IP-adresse. Med andre ord får de det til at virke som om trafik kommer fra en legitim og pålidelig kilde, når den ikke er det, dermed skabe en åbning til at implementere malware eller hacke sig ind i kommunikationen mellem målet og et andet emne.
Heldigvis er der ting, du kan gøre for at forhindre IP-spoofing-angreb. At have en stærk anti-malware-beskyttelse på plads er naturligvis et must under alle omstændigheder, men du kan også bruge en VPN krypterer din trafik, og sørg for, at du kun besøger sikre websteder, der bruger HTTPS-forbindelse, i modsætning til ved hjælp af HTTP.
4. DNS-spoofing
Når du vil besøge MUO, skriver du "makeuseof.com" i adresselinjen, i modsætning til at indtaste sidens IP-adresse. Forestil dig at skulle huske en masse tilfældige tal i stedet for domænenavne – lyder det ikke som et mareridt? Hovedårsagen til at du ikke behøver at gøre det er Domain Name System (DNS). Så DNS omdanner dybest set domænenavne til IP-adresser.
Hvordan fungerer DNS-spoofing så? I et DNS-spoofing-angreb erstatter en trusselsaktør domænets rigtige IP-adresse med en falsk. Hvis en cyberkriminel skulle udføre et sådant angreb mod MUO, ville du blive omdirigeret til en anden hjemmeside efter at have skrevet "makeuseof.com" i adresselinjen.
Gennem denne svigagtige hjemmeside ville trusselsaktøren være i stand til at inficere din computer med farlig malware, stjæle dine oplysninger og iværksætte forskellige cyberangreb.
Naturligvis ville egnet antivirussoftware efter al sandsynlighed forhindre et sådant angreb, men der er altid en mulighed for, at dit system bliver penetreret. Dette er grunden til, at du altid bør notere dig eventuelle ændringer i den URL, du har indtastet, og forlad straks et websted, hvis du bliver omdirigeret, og generelt stoler du bare på dine instinkter: hvis en hjemmeside virker falsk eller spammy, så hold dig væk fra det.
Spoofing-angreb er almindelige: Beskyt dig selv
Du har højst sandsynligt stødt på mindst ét af disse spoofing-angreb på et tidspunkt. Og hvis du ikke har, vil du sandsynligvis gøre det. Derudover er der flere andre mindre almindelige trusler, vi ikke har dækket her, såsom GPS-spoofing, nabo-spoofing og URL-spoofing.
Intet af dette betyder, at du uundgåeligt bliver et offer for cyberkriminalitet og får kompromitteret dine personlige oplysninger. Så længe du følger grundlæggende sikkerhedsprotokoller, undgår usikre websteder og forbliver på vagt, bør du være i stand til at beskytte dig selv. Når det er sagt, skal du absolut have antivirusbeskyttelse installeret på alle dine enheder.
