Moderne smartphones kommer med kraftfulde kamerasystemer, og der er meget bag kulisserne for at få dine billeder til at se smukke ud. En sådan ting er pixel binning.

Du skal have set, hvordan Samsung bruger udtryk som "nona-binning" eller "Adaptive Pixel" i sin markedsføring, når de henviser til pixel binning, og hævder, at det forbedrer ydeevnen i svagt lys. Men gør det virkelig? Lad os lære, hvad pixel binning er, hvorfor det bruges, og hvordan det virker.

Hvorfor smartphone-kameraer bruger Pixel Binning

Før du lærer, hvad pixel binning er, og hvordan det fungerer, bør du først vide, hvorfor det eksisterer. Se, smartphones står over for et stort problem, når det kommer til kameraer: størrelsesbegrænsning. En kamerasensor er dybest set en plade med millioner af pixels, der fanger omgivende lys. Så jo flere pixels der er, jo mere lys kan de fange for at producere et bedre billede.

Når vi siger "pixel" i denne sammenhæng, mener vi ikke de pixels på skærmen, der udsender lys, men derimod fotosteder på kamerasensoren, der fanger lys. Dette lys konverteres derefter og bruges til at producere det billede, du ser på din skærm.

instagram viewer

Nu, her er problemet: Hvis vi bliver ved med at tilføje flere pixels, bliver vi også nødt til at blive ved med at gøre sensoren større for at passe dem ind. Dette er svært, fordi kameramodulet på en telefon kun er en del af dens krop; du skal også have plads til batteri, bundkort, højttaler og overfloden af sensorer fundet i en smartphone.

Billedkredit: SuperSaf

For at overvinde denne begrænsning kom teknologivirksomheder med en smart løsning. I stedet for at gøre sensoren absurd stor, krympede de selve pixels ved at passe flere pixels i et givet rum for at øge den maksimale teoretiske billedopløsning.

Til reference har 12MP-sensoren på iPhone 13 en pixelstørrelse på 1,9 µm (mikrometer), men det samme er 1,22 µm på iPhone 14 Pros 48MP-sensor. Og 108 MP-sensoren på Galaxy S22 Ultra har pixels på kun 0,8 µm – en af ​​de mindste, vi har set.

Hvad er Pixel Binning? Hvordan virker det?

Pixel binning er en billedbehandlingsteknik, hvor fire eller flere nabopixel i en kamerasensor kombineres for at danne en superpixel (eller "tetrapixel" eller "nonapixel", som Samsung kalder det), som bærer summen eller gennemsnitsværdien af ​​alle pixels i den.

Bemærk, at pixels ikke fysisk bevæger sig eller forvandles til hinanden på hardwareniveau; det er bare deres fotoniske data, der er kombineret via software for at efterligne en større pixel.

Lad os forstå dette med et eksempel ved hjælp af iPhone 14 Pro Max og Galaxy S22 Ultra. iPhone 14 Pro Max laver 4-i-1 pixel binning (2x2 array) for at reducere opløsningen af ​​billedet fra den oprindelige 48MP til 12MP. Tilsvarende laver S22 Ultra 9-i-1 pixel binning (3x3 array) og reducerer opløsningen fra 108MP til 12MP.

Billedkredit: Samsung

Ved at sænke opløsningen på denne måde kan din telefon behandle billeder hurtigere, så du kan se et billede lige efter at have klikket på det. I modsætning hertil tilføjer fotografering i fuld opløsning overdreven arbejdsbyrde og tager meget længere tid at behandle.

Husk også, at megapixel og megabyte ikke er de samme ting. Megapixels refererer til antallet af pixels på sensoren (en fast enhed), og megabytes refererer til til størrelsen af ​​billedfilen (en variabel enhed), som afhænger af hvor meget info der er i din skud.

For eksempel har Galaxy A53 et 64 MP kamera og laver 4-i-1 pixel binning for at give 16 MP billeder. Som standard tager det 4624 x 3468 opløsningsbilleder for i alt 16.036.032 pixels eller blot 16 MP (én megapixel er en million pixels). Hvis du skifter til fuld opløsning, får du billeder i opløsning på 9248 x 6936 for i alt 64.144.128 pixels eller 64MP.

Pixel Binning garanterer ikke bedre billeder

Her er noget, der kan være svært at sluge: pixel binning er en løsning på et falsk problem. Hele ideen bag pixel binning er, at det gør det muligt at sætte flere, men mindre pixels i stedet for færre, men større pixels på en kamerasensor. Dette er unødvendigt, fordi en større individuel pixel altid vil fange mere råt lys.

Til sammenligning skal en superpixel af samme størrelse, der bærer fotoniske data fra flere mindre pixels, gætte, hvordan det endelige billede skal se ud - og det gør ikke altid et godt stykke arbejde. Det er derfor billeder fra Samsung-telefoner ser overbehandlede ud nogle gange, mens dem fra iPhones ser mere naturlige og konsekvente ud.

Teknikvirksomheder elsker at prale med, hvor mange megapixel deres nye kamerasensor har, og pga dette er den gennemsnitlige smartphonebruger kommet til at tro, at et højere megapixelantal betyder bedre billede kvalitet. Det gør den ikke. Billedkvaliteten bestemmes mere af størrelsen på selve sensoren, ikke antallet af pixels på den.

Antallet af megapixel bestemmer den maksimale billedopløsning, som din telefon er i stand til at optage i. Den eneste praktiske fordel ved dette er, at du kan zoome og beskære dine billeder, uden at de bliver slørede. Megapixel-antal fortæller dig intet om farvevidenskab, hvidbalance, dynamisk område eller noget som helst.

De formodede fordele ved pixel binning er ikke resultatet af selve teknikken, men de kraftfulde billedbehandlingsalgoritmer og chipsættet i din telefon. Det er sidstnævnte, der gør det hårde arbejde med at få dine billeder til at se lysere, mindre kornet og mere levende ud.

Grunden til, at et pixel-indbygget billede med lavere opløsning nogle gange kan se bedre ud end en fuld opløsning foto er, at det er sværere at anvende billedalgoritmer på et større foto, da det bruger mere behandling strøm. Et mindre billede kan behandles med det samme.

Pixel Binning er en løsning, ikke en funktion

Formålet med pixel binning er i sidste ende at tillade at hæve den maksimale teoretiske billedopløsning en smartphone kamera kan tage, alt imens du sænker det nok til, at din telefon kan behandle dine billeder hurtigt til daglig brug.

Billedopløsning betyder noget, fordi du selvfølgelig vil zoome ind på dine billeder uden at miste detaljer, men tal som 108MP er ærlig talt unødvendige.

Den bedste måde at sikre, at den telefon, du ønsker at købe, har et godt kamerasystem, er blot at tjekke kameraprøver og se anmeldelser. Bliv ikke besat af det tekniske for meget; hvis du kan lide det, du ser, er det det rigtige kamera for dig.