Hackere leder altid efter nye måder at skjule IP-adresser på. Dette handler ikke kun om at forblive anonym; IP-adresser kan også blokeres, hvis de ser ud til at være kilden til ondsindet aktivitet.
En mulighed for at holde IP-adresser skjult er at bruge IP-spoofing. Det kan bruges til at maskere tusindvis af IP-adresser og få et offer til at tro, at et angreb kommer fra hvor som helst.
Så hvad er IP-spoofing præcist, og hvordan kan du beskytte dig mod det?
Hvad er IP-spoofing?
IP-spoofing er et angreb, hvor angriberen skjuler kilden til IP-pakker. Dette får målet for et angreb til at tro, at de modtager trafik fra en anden kilde.
Dette er nyttigt ikke kun til at skjule angriberens identitet; mange sikkerhedsteknikker er baseret på IP-adresser, og IP-spoofing er et nyttigt værktøj til at gøre disse teknikker ineffektive.
Hvordan fungerer IP-spoofing?
Al internettrafik sendes i pakker. Hver pakke har en IP-header, som inkluderer kilde-IP-adressen og destinations-IP-adressen.
Under et IP-spoofingangreb ændrer angriberen kildens IP-adresse, før pakken sendes. Når denne pakke modtages, vil IP-adressen fremstå som legitim, men den har faktisk intet at gøre med angriberen.
Den falske kilde-IP-adresse kan være tilfældig. Tilfældige IP-adresser kan genereres automatisk, eller den svigagtige IP kan kopieres andre steder fra.
En kopieret IP-adresse er nyttig, fordi den giver angriberen mulighed for at foregive at være en bestemt person. For eksempel kan IP-spoofing bruges til at få offeret til at tro, at de taler til en enhed, som de allerede har tillid til.
Hvad bruges IP-spoofing til?
IP-spoofing kan bruges til at få adgang til nogle begrænsede servere og udføre både DDoS- og Man-in-the-Middle-angreb.
Undgå IP-godkendelse
IP-adresser bruges ofte til autentificeringsformål; for eksempel for at bestemme, om en bestemt bruger har tilladelse til at få adgang til en bestemt server eller et bestemt netværk.
Hvis en hacker har navnet på en betroet IP-adresse, kan IP-spoofing efterligne denne bruger. Dette vil give angriberen mulighed for at få adgang til enhver server, der kun er beskyttet ved hjælp af IP-godkendelse.
Denne teknik kan bruges til at plante malware, stjæle data og/eller starte et ransomware-angreb.
DDoS-angreb
DDoS-angreb er baseret på ideen om, at en server kun kan håndtere en vis mængde trafik. De forsøger at overvælde servere ved at sende trafik større end dette beløb.
DDoS-forebyggelsesteknikker er baseret på at skelne mellem lovlig og ondsindet trafik. IP-spoofing kan forhindre dette i at ske.
Et vellykket DDoS-angreb kan gøre en server ubrugelig, og dermed tage både websteder og hele netværk offline.
Man-in-the-Middle angreb
I løbet af en Man-in-the-Middle (MITM) angreb, opsnapper en angriber kommunikation mellem to parter. Hver af dem mener, at de taler direkte til den anden, men al kommunikation bliver faktisk dirigeret gennem angriberen.
For at et MITM-angreb skal være effektivt, skal angriberen naturligvis forblive skjult. IP-spoofing giver dem mulighed for at opnå dette ved at kopiere IP-adressen på den anden part.
Et vellykket MITM-angreb giver angriberen mulighed for at stjæle information og/eller ændre information, før den når modtageren.
Bruges IP-spoofing kun af hackere?
IP-spoofing bruges primært af hackere. Men det kan også bruges til legitime formål. For eksempel kan en hjemmesideejer bruge denne teknik til at teste, hvordan deres hjemmeside klarer sig under pres.
IP-spoofing kan bruges til at simulere rigtige besøgende. Dette giver udviklere mulighed for at forstå, hvordan en hjemmeside vil reagere på store mængder trafik.
Sådan beskytter du mod IP-spoofing
IP-spoofing er effektivt, fordi det ikke altid er muligt at opdage, at det forekommer. Her er et par måder at gøre IP-spoofing vanskeligere.
Overvåg netværk for usædvanlig aktivitet
IP-spoofing udføres altid af en grund. Hvis du ikke kan se, at en specifik IP-adresse er blevet forfalsket, kan du muligvis stadig opdage et IP-spoofingangreb ved at overvåge dit netværk omhyggeligt for andre tegn på ondsindet adfærd.
Brug alternativ verifikation
IP-spoofing giver angribere mulighed for at omgå IP-godkendelse. Enhver form for fjernadgang bør derfor kræves for at bruge alternative autentificerings- og verifikationsmetoder. Et eksempel på dette er at kræve, at alle maskiner på et netværk bruger godkendelse baseret på nøgleudveksling.
Brug IPv6 på websteder
IPv6 er den nyeste internetprotokol. En af dens fordele i forhold til IPv4 er, at den tilføjer ekstra kryptering og autentificeringstrin. Dette gør IPv6-websteder sværere at målrette mod med IP-spoofing.
Brug en firewall
En firewall kan konfigureres, så den registrerer nogle typer IP-spoofing, opnået ved hjælp af ind- og udgangsfiltrering.
Indgangsfiltrering inspicerer pakker og afviser alt, der ikke har en pålidelig IP-adresse.
Egress-filtrering inspicerer udgående pakker og afviser alt, der ikke har en kilde-IP fra netværket. Dette forhindrer udgående IP-spoofing-angreb.
Andre former for spoofing brugt af hackere
Spoofing kan groft defineres som handlingen at efterligne noget andet. Dette er et nyttigt koncept for hackere, fordi det giver dem mulighed for at vinde ofrenes tillid. Andre eksempler på spoofing omfatter:
- E-mail-spoofing: En angriber vil ændre meddelelsesoverskriften på en e-mail, så den ser ud til at komme fra en anden.
- ARP-spoofing: Denne teknik forbinder en angribers MAC-adresse med en legitim IP-adresse ved at bruge spoofede ARP-meddelelser.
- DNS-spoofing: Dette tillader en angriber at omdirigere trafik fra et anmodet websted til et websted, som angriberen ejer.
Beskyt alle netværk mod IP-spoofing
IP-spoofing er et eksempel på, hvor langt hackere vil gå for at skjule deres aktiviteter. Det viser også, at enhver sikkerhedsforanstaltning, der udelukkende er baseret på IP-detektion, potentielt kan blive slået.
IP-spoofing kan ikke altid forhindres, men du kan i høj grad reducere effektiviteten. Og dette er et vigtigt skridt at tage for enhver netværksadministrator, der ønsker at holde hackere ude.
Nogle gange har du brug for at skjule din IP-adresse. Her er nogle måder at maskere din IP-adresse på og gøre dig selv anonym online.
Læs Næste
- Sikkerhed
- Online sikkerhed
- Online privatliv
- IP-adresse
- Anonymitet
- DDoS

Elliot er en freelance tech-skribent. Han skriver primært om fintech og cybersikkerhed.
Abonner på vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for tekniske tips, anmeldelser, gratis e-bøger og eksklusive tilbud!
Klik her for at abonnere