Opbygning af sikker software: Sådan integreres sikkerhed i udviklingslivscyklusser

Software Development Life Cycle (SDLC) er en metodisk tilgang designet til at hjælpe dig med at lave software af høj kvalitet hurtigt og effektivt. Du får en køreplan, der guider dig i udviklingsprocessen, fra idé til vedligeholdelse.

Men det er vigtigt at integrere bedste praksis for cybersikkerhed hele vejen igennem. Du kan ikke overse sikkerhedens plads i din proces, da du risikerer at have sårbarheder i din software eller opdage fejl, hvis du ikke implementerer ordentlige cybersikkerhedsforanstaltninger.

Hvorfor er det vigtigt at integrere cybersikkerhed i din udviklingscyklus?

Opbygning af sikker software giver adskillige fordele. Det sikrer ikke kun kritiske data som f.eks personligt identificerbare oplysninger eller beskyttede sundhedsoplysninger, men det afværger også trusler som malware og phishing. Ved at følge bedste praksis for sikkerhed kan du omgå store faldgruber, som kan skade en virksomheds omdømme.

Ydermere øger overholdelse af industristandarder kundernes tillid, mindsker forsyningskæderisikoen og fremmer en kultur, der lægger vægt på konsekvent vækst og sikkerhedsbevidsthed.

Hvordan man integrerer cybersikkerhed i udvikling af software

Der findes forskellige tilgange til softwareudviklings livscyklus (SDLC), herunder vandfaldet, V-formede, big bang, iterative og inkrementelle modeller, for at nævne nogle få. Fokus her er dog på den agile model, ofte et topvalg for virksomheder.

Ved at segmentere projektet i små stykker og levere i kontinuerlige cyklusser kan denne model prale af hurtig udvikling, fleksibilitet til skiftende behov, optimal ressourceudnyttelse og konsekvent målbare resultater.

1. Behovsanalyse

For at levere et godt produkt bør du have detaljeret indsamling, undersøgelse og effektiv dokumentation af dets krav.

Denne indsamlingsproces, også kaldet elicitation, er hvor du samler en klar og korrekt klient specifikationer - at lade kunden beskrive, hvad de ønsker, og involverer formelle møder med tilstedeværende interessenter. Under analysen brainstormer interessenterne for at bestemme projektets gennemførlighed.

Sikkerhed kræver, at du dækker aspekter som adgangskontrol, databeskyttelse, godkendelses- og autorisationsmekanismer, sikre kommunikationsprotokoller og kryptering. Du skal også foretage en grundig risikovurdering, der identificerer sandsynligheden for trusler og sårbarheder i dit system, mens sikre, at du opfylder alle branchespecifikke krav vedrørende databeskyttelse, såsom Payment Card Industry Data Security Standard (PCI) DSS) eller Health Insurance Portability and Accountability Act af 1996 (HIPAA).

Det er vigtigt at identificere sikkerhedsmål, der stemmer overens med det overordnede projekts mål, før du går videre til næste trin.

2. Design og arkitektur

Denne fase involverer udvikling af en designplan baseret på Design Document Specification (DDS) involverer softwarens arkitektur – programmeringssproget, databaser, API'er, operativsystem, grænseflader, etc. Det involverer også oprettelse af en funktionsliste, UI-design, sikkerhedsforanstaltninger og infrastrukturkrav.

Ansætte sikkerhed involverer "defense-in-depth"-strategien, der sikrer, at hvis en trusselsaktør skalerer over ét lag, er der andre sikkerhedsforanstaltninger på plads for at beskytte softwaren, såsom firewalls, indtrængendetekteringssystemer og kryptering. Det er også vigtigt at implementere sikkert designede applikationsprogrammeringsgrænseflader (API'er) for at modvirke uautoriseret adgang og manipulation af data.

Derudover skal du sikre dig, at du sikkert konfigurerer dine softwarekomponenter inden for retningslinjerne givet af branchesikkerhedsrammer og samtidig reducere antallet af funktionalitet og tjenester, som du udsætter dig for online trusler.

3. Udvikling

Denne fase er selve produktudviklingen, hvor kravene indsættes i koden for at producere produktet. Hvis det er opdelt i dele, der kan handles, bør dette tage så lidt tid som muligt, samtidig med at det giver den højeste værdi og kvalitet.

Det er bedst at inkorporere sikker kodningspraksis som inputvalidering, outputkodning og sikker fejlhåndtering til forhindre sårbarheder som SQL-injektion og Cross-Site Scripting (XSS). Det er også vigtigt at implementere princippet om mindste privilegium, hvor softwarekomponenter og folk kun er fortrolige med data og systemer, der giver dem mulighed for at udføre deres funktioner, samtidig med at de begrænser virkningen af ​​et muligt sikkerhedsbrud.

Andre sikkerhedsprincipper involverer brug af sikre kommunikationsprotokoller som HTTPS, når der kommunikeres følsomme oplysninger (dvs. krypteringsteknikker til at beskytte følsomme data) og undgå hårdkodning af oplysninger som adgangskoder, API-nøgler og kryptografiske nøgler i kildekode.

4. Test og kvalitetssikring

Før du præsenterer den færdige software for din klient, skal dit kvalitetssikringsteam udføre valideringstest for at sikre, at alt fungerer korrekt. Der er forskellige typer af test – præstationstest, funktionstest, sikkerhedstest, enhedstest, brugervenlighedstest og accepttest.

Der er også typer sikkerhedstest: penetrationstest, sårbarhedsscanning og sikkerhedsfokuseret regressionstest.

Du bør fokusere på at opsætte et sikkert testmiljø, efterligne produktionsstadiet, men sikre, at du ikke afslører følsomme eller vigtige oplysninger. Du kan bruge adgangskontrol og netværkssegmentering til at reducere risikoen.

Derudover bør du inkorporere kodningsgennemgange for at opdage sikkerhedsrelaterede problemer; sørg for, at de data, du bruger under testen, ikke indeholder rigtige brugerdata, produktionsdata eller følsomme oplysninger for at forhindre utilsigtet eksponering.

5. Implementerings- og konfigurationsstyring

Du kan nu frigive produktet til offentligheden (eller specifikke brugere, hvis omfanget af din software er mere begrænset). Nogle gange kan dette ske i etaper, afhængigt af din virksomheds forretningsstrategi. Du kan dog stadig lave opgraderinger til produktionen.

Den sikre udviklingsproces involverer automatiseret implementering, sikker kommunikation og rollback-planer for at vende tilbage til en tidligere kendt tilstand, hvis sikkerhedstrusler eller hændelser opstår. Med sikker konfigurationsstyring skal du standardisere konfigurationer, udføre regelmæssige konfigurationsaudits, bruge versionskontrolsystemer til at spore ændringer og uautoriserede ændringer og sikkert opbevare og administrere følsomme legitimationsoplysninger.

Det er også vigtigt at udføre sikkerhedspatch-styring ved at overvåge sårbarheder, straks anvende sikkerhedsrettelser og teste dem i et iscenesættelsesmiljø før implementering.

6. Drift og vedligeholdelse

Denne sidste fase involverer rettidig vedligeholdelse af softwaren, dvs. at rette fejl, tilføje nye funktioner og opgradere (for det meste baseret på brugerfeedback, eller når teamet opdager en fejl).

Inkorporering af sikkerhed involverer etablering af en hændelsesresponsplan og definering af hvert teammedlems roller og ansvar. Kontinuerlig overvågning af softwaren og dens infrastruktur hjælper med at opdage mulige brud eller trusler.

Derudover skal du sørge for sikkerhedskopiering og gendannelse af data i tilfælde af et ransomware-angreb; og giv sikkerhedsbevidsthedstræning til alle dine teammedlemmer for at forhindre dem i at falde for almindelige social engineering-angreb. Det er vigtigt at sikre, at din software altid er i overensstemmelse med sikkerhedsstandarder og lovkrav, så foretag regelmæssige interne og eksterne revisioner.

Tid til at pensionere din software?

Når du har anvendt din SDLC-model og integreret sikkerhedsprotokoller og -praksis i hvert trin, kan din software stadig udleve sin brugbarhed til sidst.

I dette tilfælde er det vigtigt effektivt at bortskaffe alle de ressourcer, der kan kompromittere din sikkerhed, hvis den falder i de forkerte hænder. Glem ikke at informere dine brugere om softwarens afslutning samt eventuelle erstatninger, du måtte have oprettet.