Hvorfor er rapportering af sikkerhedshændelser vigtig?

Hændelsesrapportering er en del af mange organisationers sikkerhedsprogram, som giver dem en struktureret måde at dokumentere, reagere på og lære af cyberangreb.

En tilsyneladende mindre sikkerhedshændelse kan hurtigt blive en alvorlig trussel med vidtrækkende konsekvenser, herunder at vælte din organisation. Derfor er det afgørende at forstå vigtigheden af ​​rapportering af sikkerhedshændelser, typer af sikkerhedshændelser og hvordan man forebygger dem.

Hvad er en sikkerhedshændelse?

En sikkerhedshændelse refererer til ethvert forsøg på eller faktisk uautoriseret adgang, ødelæggelse eller videregivelse af følsomme personlige data eller fortrolige oplysninger. Dette omfatter ethvert sikkerhedsbrud, faktisk eller potentielt, der kan underminere fortroligheden og tilgængeligheden af ​​data.

Hvorfor skal du rapportere sikkerhedshændelser?

Sikkerhedshændelsesrapporter giver typisk specifikke oplysninger om hændelsen, såsom dens størrelse, tidspunkt for hændelsen og indvirkning på enkeltpersoner eller systemer. Nedenfor er de vigtigste grunde til at rapportere sikkerhedshændelser.

1. Faciliterer klarhed over ansvar i håndtering af sikkerhedshændelser

Hændelsesrapportering tilskynder organisationer til at etablere effektive processer for at afbøde og afhjælpe sikkerhedshændelser.

Efter at have opdaget en hændelse, er det afgørende straks at igangsætte hændelsesresponsplaner, der skitserer rapporteringsprocessen. Dette bør omfatte implementering af en hændelsesrapporteringsinfrastruktur, der understøtter automatiserede arbejdsgange for at advare det rigtige personale om effektiv eskalering og afbødning.

Det er også vigtigt for organisationer at etablere politikker til forebyggelse af datatab, der tjener som en guide for insidere. Disse politikker bør give insidere en klar køreplan, der beskriver deres roller og ansvar, når de håndterer virksomhedsdata.

Mange hændelser kræver øjeblikkelig opdagelse og hurtig handling. Organisationer, der ikke rapporterer sikkerhedshændelser, risikerer at udsætte hele økosystemet, inklusive tredjeparter, for cyberangreb.

Uddannelse af medarbejdere om virkningerne af potentielle cybersikkerhedshændelser, såsom databrud og fjernelse af barrierer for rapportering af hændelser, kan forvandle dem til proaktive allierede i kampen mod cyberangreb.

Øget hændelsesrapportering øger bevidstheden og opmuntrer enkeltpersoner til at forbedre deres cybersikkerhedsstrategier. Desuden tjener hændelsesrapporter som en plan for organisationer til at udtrække værdifuld indsigt og forbedre deres risikobegrænsende praksis.

3. Sikrer overholdelse af reglerne

Stærkt regulerede sektorer, herunder sundhedspleje og finans, kræver, at cyberhændelser rapporteres, og manglende overholdelse resulterer typisk i dyre sanktioner. Kritiske infrastrukturvirksomheder er også bundet af regulatoriske love, som f.eks Cyber ​​Incident Reporting for Critical Infrastructure Act (CIRCIA) og GDPR, som kræver, at de rapporterer hændelser inden for 72 timer.

4. Beskytter en organisations omdømme

For effektivt at kunne reagere på og komme sig over sikkerhedshændelser skal responsplaner omfatte alle interessenter og holde dem opdateret om fremskridtene. Interessenter og kunder har en tendens til at stole på organisationer, der rapporterer hændelser. Dette skyldes, at sådan rapportering opfattes som bevis på organisationens kompetence, engagement i sikkerhed og proaktive indsats for at håndtere hændelser.

4 typer sikkerhedshændelser og hvordan man forebygger dem

At kende de forskellige typer sikkerhedshændelser er nøglen til at minimere deres skade og styrke en organisations modstandsdygtighed over for deres påvirkning. Her er de almindelige typer sikkerhedshændelser, og hvordan man forebygger dem.

1. Insider-trussel

Insidertrussel henviser til utilsigtede eller forsætlige trusler mod en virksomheds sikkerhed og data. Det er ofte forbundet med tidligere eller nuværende medarbejdere og tredjeparter, herunder kunder, leverandører og entreprenører.

For at imødegå insidertrusler skal du sørge for træning i sikkerhedsbevidsthed til medarbejdere og entreprenører som en forudsætning for at få adgang til organisationens netværk. Etabler også og overhold strenge rutiner for sikkerhedskopiering og arkivering af data, og scan altid dine systemer vha. anti-spyware-software som Norton eller Bitdefender.

Implementer desuden logovervågning for alle systemer og enheder. Identificer og spor privilegerede brugerkonti for alt, inklusive servere, websteder og apps. Hvis du bemærker en konto med usædvanlig adfærd, kan det betyde, at nogen bruger den til at infiltrere organisationens netværk.

2. Phishing angreb

Phishing er en form for cyberangreb, hvor en gerningsmand, der udgiver sig for at være en velrenommeret person eller organisation, narrer et offer til at dele følsomme data. For at opnå dette sender den ondsindede aktør målet en e-mail eller besked, der indeholder ondsindede links, som, når de først er klikket, kan stjæle deres fortrolige data, inklusive loginoplysninger og kreditkort detaljer.

Som en generel retningslinje, når du er usikker på ægtheden af ​​en e-mail, er det bedst at kontakte den legitime person eller virksomhed direkte og undlade at klikke på linkene i e-mailen.

Organisationer kan afbøde phishing-angreb ved at styrke e-mail-sikkerheden. Dette kan opnås ved at implementere e-mail-sikkerhedsprotokoller, specifikt ved at inkorporere anti-spoofing kontroller som DMARC, SPF og DKIM for dine domæner.

3. Man-in-the-midten angreb

Et man-in-the-middle (MITM)-angreb opstår, når en ondsindet aktør i hemmelighed opsnapper, ændrer eller sletter data, der udveksles mellem to parter, der mener, at de kommunikerer direkte med hver af dem Andet.

MITM-angreb er primært rettet mod e-handelsbutikker, netbanksider og åbne offentlige Wi-Fi-hotspots. Disse angreb kan forebygges ved kontrol af hjemmesidens sikkerhed du er ved at besøge og undgå offentlige Wi-Fi-netværk (hvis det er muligt) eller bruge en VPN til at beskytte dine offentlige Wi-Fi-forbindelser.

Brug af en VPN krypterer din internetforbindelse og beskytter de private data, du deler, inklusive adgangskoder og kreditkortoplysninger, mens du bruger offentlig Wi-Fi.

Du kan også mindske risici ved at implementere bedste praksis for slutpunktsikkerhed, såsom installation af ESET Endpoint Security for at filtrere uopfordrede e-mails. ESET kan konfigureres til automatisk at scanne mistænkelige e-mails og websteder for at forsvare dine enheder og netværk mod cyberangreb og malware.

4. Denial-of-Service-angreb

I DoS-angreb (denial-of-service) målretter cyberkriminelle sig mod maskiner eller netværk, hvilket forhindrer legitime brugere i at få adgang til dem. Hovedformålet med dette cyberangreb er at gøre tjenester utilgængelige. Dette opnås normalt ved at overvælde målsystemet eller tjenesten med trafik, indtil den ikke reagerer eller går ned.

Et DoS-angreb bruger typisk et lille antal angribende maskiner, muligvis én computer, til at overvælde sit mål. Når flere computere eller relaterede enheder bruges til at udføre angrebet, bliver det et distribueret denial-of-service (DDoS) angreb.

DoS-angreb kan med succes lanceres mod forskellige systemer, herunder industrielle kontrolsystemer, der understøtter kritiske processer. Selvom risikoen for disse angreb ikke helt kan elimineres, at kende DoS-angrebstyperne der kan kompromittere dine systemer og maskiner, og at have en responsplan kan gøre en forskel.

Mens et simpelt server-krasende DoS-angreb kan rettes med en systemgenstart, kan det kræve ekstra indsats at løse mere indviklede angreb. For eksempel kan du styrke sikkerheden på webservere ved at konfigurere dem til at forsvare sig mod HTTP- og SYN-oversvømmelsesanmodninger.

For yderligere at forbedre forsvaret, brug pålidelig sikkerhedssoftware og DoS-angrebsværktøjer, der kan analysere indgående datapakker, klassificere dem som almindelige eller farlige, og blokere data, der kan skade din internet side.

Opdater også dine routere og firewalls med de nyeste sikkerhedsrettelser for at blokere illegitim trafik, og overvej at samarbejde med din internetudbyder under et angreb for at blokere angriberens IP-adresser.

Gør hændelsesrapportering til normen for at bekæmpe cyberangreb

I dagens digitale verden bør organisationer inkludere rapportering af sikkerhedshændelser som en del af deres standardprocedurer. Årsagen bag dette er udbredelsen af ​​sikkerhedshændelser, såsom phishing-e-mails, insidertrusler og MITM-angreb, der kan kompromittere en organisations systemer eller data.

At tage proaktive foranstaltninger for at forhindre et angreb er langt bedre end at forsøge at reparere skaden forårsaget af et angreb. Men først skal organisationer identificere potentielle risici for proaktivt at håndtere dem og forhindre gentagelse af lignende hændelser i fremtiden.