Ikke al remote computing er cloud computing.

Fremkomsten af ​​cloud computing har åbnet en verden af ​​muligheder. Det er dog ikke den eneste form for remote computing. Cloud computing har en mindre kendt fætter kaldet edge computing. Selvom der er ligheder mellem de to koncepter, er der tydelige forskelle i, hvordan de fungerer, og de formål, de tjener.

Men sammen transformerer disse to former for fjerncomputere, hvordan vi arbejder, kommunikerer, leger og samfundets landskab generelt. Lad os dykke ned i en verden af ​​remote computing, mens vi sammenligner og kontrasterer cloud og edge computing.

Nøgleforskelle mellem Edge og Cloud Computing

Disse er begge former for remote computing. Så et nyttigt udgangspunkt er at opstille en simpel definition af begrebet remote computing. Remote computing refererer i sin kerne til praksis med at bruge computerressourcer, der ikke er fysisk til stede på brugerens placering.

Enkelheden af ​​denne definition skjuler emnets kompleksitet. For eksempel vil fjernarbejdere, der kræver adgang til forretningssystemer, kræve helt andre ressourcer end en Internet of Things (IoT) enhed, der skal behandle data i realtid. Det er her de vigtigste forskelle mellem cloud og edge computing kommer i spil.

instagram viewer

Cloud computing er mere velegnet til scenarier, der behandler store mængder data. Derimod Edge computing er mere egnet til at behandle færre data, men i realtid.

Dette er en forenklet beskrivelse af forskellen mellem de to remote computing-modeller. Lad os nedbryde det lidt ved at undersøge nogle af de målinger, der hjælper med at definere cloud og edge computing:

Type forskel

Edge Computing

Skyen

Datadistribution/lagring

Fordeler data på flere steder.

Gemmer data på et enkelt centraliseret sted.

Databehandling

Behandler data tættere på kilden, hvilket minimerer latens.

Behandler data i skyen, hvilket giver mulighed for skalerbar og centraliseret behandling.

Sikkerhed

Kræver administration af sikkerhed på tværs af flere lokationer, hvilket øger kompleksiteten.

Forenkler sikkerheden ved at have en centraliseret lagerplacering, selvom det skaber et enkelt fejlpunkt.

Båndbredde

Reducerer behovet for båndbredde ved at behandle data lokalt, hvilket minimerer kravene til dataoverførsel.

Kræver betydelig båndbredde til dataoverførsel til og fra skyen, hvilket kan være udfordrende i områder med begrænset tilslutning.

Koste

Kan kræve flere initiale investeringer i infrastruktur, men de løbende omkostninger kan være lavere sammenlignet med cloud computing.

Tilbyder omkostningseffektivitet, der skalerer med brug. Det indebærer også færre forudgående omkostninger, hvilket gør det velegnet til forskellige budgethensyn.

Disse forskelle definerer fordelene ved hver model og dikterer deres anvendelsestilfælde.

Edge og Cloud Computing i aktion

De unikke egenskaber ved hver model er, hvad der gør dem velegnede til forskellige anvendelsestilfælde. At forstå de scenarier, som hver model udmærker sig i, er den enkleste måde at forstå forskellen mellem de to tilgange til remote computing.

Der er gråzoner, hvor de to metoder kolliderer. Men generelt leverer de helt forskellige tjenester.

Cloud Computing-brug

Der er mange fordele ved cloud computing. Det bruges primært i situationer, hvor store mængder data lagres, tilgås og administreres fra en central placering. Blandt de scenarier, hvor disse attributter gør dette til det rigtige valg, er:

  • Dataanalyse: Tiden for big data er over os, og organisationer er ofte afhængige af cloud computing til at analysere enorme datasæt.
  • Fjernarbejde: Cloud-baserede tjenester er en kritisk komponent i skiftet til fjern- og hybridarbejde. Skyen giver arbejdere adgang til arbejdsressourcer fra hvor som helst med en internetforbindelse. Dette kan være i form af grundlæggende adgang til arbejdsfiler, eller det kan være i form af fjernadgang til arbejdscomputere og fjernapps.
  • Software som en tjeneste(SaaS): Fremkomsten af ​​SaaS-modellen for køb og brug af software er i høj grad lettet af cloud computing.
  • Disaster recovery og backups: Skysystemer bruges ofte som backup- og disaster recovery-løsninger. Et eksempel, som de fleste kender til, er de billeder, der er gemt på din telefon. Disse er sikkerhedskopieret på et skybaseret system, der sikrer, at de er sikre, hvis du skulle miste eller ændre din telefon.

Den røde tråd, der løber gennem disse anvendelser, er kravet om at administrere og behandle store mængder data. Selvom dette kan ske i realtid, er dette ikke en kerneegenskab ved cloud computing.

Edge Computing Use Cases

Edge computing er mere velegnet til realtidsbehandling af mindre mængder data. Det er rettet mod scenarier, hvor latenstiden skal minimeres, og der kræves øjeblikkelige handlinger.

Blandt almindelige anvendelser til edge computing er:

  • Internet of Things (IoT): IoT-enheder bliver mere og mere almindelige. Alt fra smarte hjem til smarte byer er afhængig af IoT-enheder. Til gengæld kræver disse ofte databehandling i realtid, og edge computing giver dette.
  • Spil: Alle spillere har på et eller andet tidspunkt oplevet frustrationen af ​​forsinkelse i spillet. Edge computing med dens lave latens, "edge"-behandling og databehandling i realtid gør det til det perfekte valg til at lette frustrationen af ​​lag. Et godt eksempel på, hvor edge computing kommer til sin ret i spil, er i spil som Pokemón Go, hvor spillerdata i realtid er en integreret komponent i spillet.
  • Streaming af indhold: Dette er et andet felt, hvor edge computing bruges til at lette buffering og forsinkelsesproblemer.
  • Augmented og virtual reality: Applikationer, der udnytter augmented eller virtual reality kræve adgang til realtidsbehandling af data for at levere fordybende oplevelser problemfrit.

Edge computing er den foretrukne løsning, hvor der kræves adgang til data med lav latens.

Fremtiden for Cloud og Edge Computing

Det er svært at forudsige den præcise fremtid for disse. Den hurtige udbredelse af fjernarbejdsmetoder, IoT og AI, kommer alle til at spille en nøglerolle i at diktere fremtiden for disse former for remote computing.

Disse giver dog nogle fingerpeg om, hvordan vi kan forvente, at disse vil udvikle sig. Der er tre hovedaspekter at overveje, når man diskuterer fremtiden:

  • Skyen: Efterhånden som flere organisationer skifter til mere fjernarbejde og udnytter fordelene ved "big data" vil cloud computing fortsætte med at vokse.
  • Edge computing: Fremgangen af ​​IoT og behovet for databehandling i realtid driver væksten af ​​edge computing. Efterhånden som flere enheder bliver internetaktiverede og genererer data, vil behovet for edge computing til at behandle disse data hurtigt og effektivt kun stige.
  • Hybride modeller: I sidste ende vil grænserne mellem disse teknologier udviskes, og hybridmodeller, der kan drage fordel af begge, vil sandsynligvis blive udbredt.

At skildre fremtiden er altid et hit-and-miss-affære. Der er dog næppe tvivl om, at begge disse teknologier vil fortsætte med at udvikle sig hurtigt.

Head in the Clouds eller Life on the Edge

Fremkomsten af ​​remote computing i alle dens former betyder, at disse teknologier er her i det lange løb. Både cloud og edge computing har styrker og svagheder, der i høj grad dikterer de scenarier, der anvender dem.

Fremtiden ligger dog sandsynligvis i hybridmodeller, der kombinerer styrkerne ved begge modeller. Disse netværk vil kombinere skalerbarheden og databehandlingskapaciteterne i cloud computing med lav latens- og realtidsbehandlingskapaciteterne i edge computing.