Hvad gør noget malware sværere at finde end andre?

I vores hyperforbundne verden er malware ofte cyberkriminelles foretrukne våben.

Denne ondsindede software antager flere former, der hver bærer sit eget sikkerhedstrusselsniveau. Hackere bruger disse destruktive værktøjer til at opsnappe enheder, bryde data, påføre økonomisk kaos og endda totalisere hele virksomheder.

Malware er grim software, du skal fjerne så hurtigt som muligt, men nogle malware gemmer sig bedre end andre. Hvorfor dette er tilfældet, har meget at gøre med den type program, du prøver at finde.

1. Rootkits

Rootkits er ondsindede programmer, der er lavet til at infiltrere et målrettet system og hemmeligt gribe uautoriseret kontrol, alt imens de undgår opdagelse.

De kravler i det skjulte ind i de inderste lag af et operativsystem, såsom kernen eller boot-sektoren. De kan ændre eller opsnappe systemopkald, filer, processer, drivere og andre komponenter for at undgå opdagelse og fjernelse af antivirussoftware. De kan også snige sig ind gennem skjulte døre, stjæle dine data eller lægge mere af sig selv på din computer.

Den berygtede Stuxnet-orm, en af ​​de mest berygtede malware-angreb nogensinde, er et slående eksempel på et rootkits stealth-egenskaber. Irans atomprogram stod over for alvorlige forstyrrelser i slutningen af ​​2000'erne på grund af denne komplekse malware, der specifikt angreb landets uranberigelsesanlæg. Stuxnets rootkit-komponent var medvirkende til dets hemmelige operationer, hvilket tillod ormen at trænge ind i industrielle kontrolsystemer uden at udløse alarmer.

Opdagelse af rootkits udgør enestående udfordringer på grund af deres undvigende natur. Som tidligere nævnt kan nogle rootkits deaktivere eller manipulere med din antivirussoftware, hvilket gør den ineffektiv eller endda vende den imod dig. Nogle rootkits kan overleve en systemgenstart eller et harddiskformat ved at inficere boot-sektoren eller BIOS.

Installer altid de nyeste sikkerhedsopdateringer til dit system og software for at beskytte dit system mod rootkits, der udnytter kendte sårbarheder. Undgå desuden at åbne mistænkelige vedhæftede filer eller links fra ukendte kilder og brug en firewall og en VPN til at sikre din netværksforbindelse.

2. Polymorfi

Polymorf malware er en type ondsindet software der kan ændre sin kodestruktur, så den ser anderledes ud med hver version, alt imens dens skadelige formål bevares.

Ved at ændre dens kode eller bruge kryptering forsøger polymorf malware at omgå sikkerhedsforanstaltninger og forblive skjult, så længe den kan.

Polymorf malware er svær for sikkerhedsprofessionelle at tackle, fordi den konstant ændrer sin kode og skaber utallige unikke versioner. Hver version har en anden struktur, hvilket gør det svært for traditionelle detektionsmetoder at følge med. Dette forvirrer antivirussoftware, som har brug for regelmæssige opdateringer for at identificere nye former for malware nøjagtigt.

Polymorf malware er også bygget med komplekse algoritmer, der genererer nye kodevariationer. Disse algoritmer kræver betydelige computerressourcer og processorkraft til at analysere og detektere mønstre. Denne kompleksitet tilføjer endnu et lag af vanskeligheder med effektivt at identificere polymorf malware.

Som med andre typer malware omfatter nogle grundlæggende trin til at forhindre infektion brug velrenommeret antivirussoftware og hold det opdateret, undgå at åbne mistænkelige vedhæftede filer eller links fra ukendte kilder, og sikkerhedskopier regelmæssigt dine filer for at hjælpe med at gendanne dit system og gendanne dine data i tilfælde af infektion.

3. Filløs malware

Filløs malware fungerer uden at efterlade traditionelle filer eller eksekverbare filer, hvilket gør signaturbaseret detektion mindre effektiv. Uden identificerbare mønstre eller signaturer kæmper traditionelle antivirusløsninger med at opdage denne form for malware.

Filløs malware udnytter eksisterende systemværktøjer og processer til at udføre sine aktiviteter. Den udnytter legitime komponenter som PowerShell eller WMI (Windows Management Instrumentation) til at starte sin nyttelast og undgå mistanke, da den opererer inden for grænserne af autoriserede operationer.

Og da det findes og ikke efterlader spor i et systems hukommelse og på disken, er det en udfordring at identificere og retsmedicinsk analysere en filløs malwares tilstedeværelse efter en systemgenstart eller lukning.

Nogle eksempler på filløse malware-angreb er Code Red Worm, som udnyttede en sårbarhed i Microsofts IIS server i 2001, og USB-tyven, som ligger på inficerede USB-enheder og samler oplysninger om de målrettede system.

For at beskytte dig selv mod filløs malware, bør du være forsigtig, når du bruger bærbar software eller USB-enheder fra ukendte kilder og overholde de andre sikkerhedstip, vi har antydet tidligere.

4. Kryptering

En måde at sikre data mod uønsket eksponering eller interferens er at bruge kryptering. Ondsindede aktører kan dog også bruge kryptering til at undgå opdagelse og analyse.

Malware kan undgå registrering ved at bruge kryptering på to måder: kryptering af malware-nyttelasten og malware-trafikken.

Kryptering af malware-nyttelasten betyder, at malware-koden er krypteret, før den leveres til målsystemet. Dette kan forhindre antivirussoftware i at scanne filen og identificere den som ondsindet.

På den anden side betyder kryptering af malwaretrafikken, at malwaren bruger kryptering til at kommunikere med sin kommando- og kontrolserver (C&C) eller andre inficerede enheder. Dette kan forhindre netværkssikkerhedsværktøjer i at overvåge og blokere trafikken og identificere dens kilde og destination.

Heldigvis kan sikkerhedsværktøjer stadig bruge forskellige metoder til at finde og stoppe krypteret malware, såsom adfærdsanalyse, heuristisk analyse, signaturanalyse, sandboxing, registrering af netværksanomalier, dekrypteringsværktøjer eller omvendt ingeniørarbejde.

5. Avancerede vedvarende trusler

Avancerede vedvarende trusselangreb bruger ofte en kombination af social engineering, netværksindtrængen, zero-day exploits og specialbygget malware til at infiltrere og vedvarende operere i et målrettet miljø.

Selvom malware kan være en komponent i et APT-angreb, er det ikke den eneste definerende egenskab. APT'er er omfattende kampagner, der involverer flere angrebsvektorer og kan omfatte forskellige typer malware og andre taktikker og teknikker.

APT-angribere er meget motiverede og fast besluttet på at opretholde en langsigtet tilstedeværelse i et målnetværk eller -system. De implementerer sofistikerede persistensmekanismer, såsom bagdøre, rootkits og skjult kommando-og-kontrol-infrastruktur, for at sikre løbende adgang og undgå registrering.

Disse angribere er også tålmodige og forsigtige og planlægger og udfører omhyggeligt deres operationer over en længere periode. De udfører handlinger langsomt og snigende, minimerer påvirkningen af ​​målsystemet og reducerer chancerne for at blive opdaget.

APT-angreb kan involvere insidertrusler, hvor angribere udnytter legitime adgangsrettigheder eller kompromitterer insidere for at få uautoriseret adgang. Dette gør det udfordrende at skelne mellem normal brugeraktivitet og ondsindede handlinger.

Forbliv beskyttet og brug anti-malware-software

Hold disse hemmeligheder hemmelige. Vær et skridt foran cyberkriminelle, og forebyg malware, før det bliver et problem, du skal søge og skylle ud.

Og husk denne gyldne regel: når noget ser fantastisk ud, er det sandsynligvis et fupnummer! Det er bare lokkemad for at lokke dig ind i problemer.