6 grunde til, at du ikke blindt bør stole på kunstig intelligens

AI er ved at transformere verden, som vi kender den, med dens indvirkning på tværs af alle brancher. Men ikke alle disse ændringer er nødvendigvis positive. Selvom AI tilbyder spændende nye muligheder på mange områder, kan vi ikke ignorere det faktum, at det mangler et iboende moralsk kompas eller faktatjeksystem til at guide dens beslutningstagning.

Det er derfor, du altid bør faktatjekke alt, hvad du får at vide, efterhånden som verden bliver mere AI-centreret. Visse AI-værktøjer kan manipulere information, misforstå konteksten fuldstændigt og være selvsikkert forkerte på samme tid, hvilket er grunden til, at blindt stole på AI er en dårlig idé.

1. AI kan være selvsikkert forkert

Folk stoler i stigende grad på AI chatbots til opgaver som at skrive, planlægge aftaler og endda tage vigtige beslutninger. Men bekvemmeligheden ved disse chatbots har ofte en betydelig pris - de kan med sikkerhed tage fejl.

For at illustrere dette bad vi ChatGPT om at fortælle os om den første bog skrevet til at lære Python. Sådan reagerede det:

Fangede du fejlen? Da vi råbte ChatGPT om dette, rettede det sig hurtigt. Desværre, mens den erkendte sin fejl, viser dette, hvordan AI nogle gange kan være helt forkert.

AI-chatbots har begrænset information, men er programmeret til at reagere på begge måder. De er afhængige af deres træningsdata og kan også være fra dine interaktioner med maskinlæring. Hvis en AI nægter at reagere, kan den ikke lære eller rette sig selv. Derfor er AI til tider sikkert forkert; den lærer af sine fejl.

Selvom dette kun er arten af ​​AI lige nu, kan du se, hvordan dette kan blive et problem. De fleste mennesker faktatjekker ikke deres Google-søgninger, og det er det samme her med chatbots som ChatGPT. Dette kan føre til misinformation, og det har vi allerede masser af at gå rundt om - hvilket bringer os til det andet punkt.

2. Det kan nemt bruges til at manipulere information

Det er ingen hemmelighed, at AI kan være upålidelig og tilbøjelig til at fejle, men en af ​​dens mest lumske træk er dens tendens til at manipulere information. Problemet er, at AI mangler en nuanceret forståelse af din kontekst, hvilket får den til at bøje fakta, så den passer til dens egne formål.

Det er præcis, hvad der skete med Microsofts Bing Chat. En bruger på Twitter anmodede om visningstider for den nye Avatar-film, men chatbotten nægtede at give oplysningerne og hævdede, at filmen ikke var blevet udgivet endnu.

Selvfølgelig kan du nemt afskrive dette som en fejl eller en engangsfejl. Dette ændrer dog ikke på det faktum, at disse AI-værktøjer er ufuldkomne, og vi bør gå forsigtigt frem.

3. Det kan hæmme din kreativitet

Mange fagfolk, såsom forfattere og designere, bruger nu kunstig intelligens til at maksimere effektiviteten. Det er dog vigtigt at forstå, at AI skal ses som et værktøj snarere end en genvej. Selvom sidstnævnte bestemt lyder fristende, kan det påvirke din kreativitet alvorligt.

Når AI-chatbots bruges som en genvej, har folk en tendens til at kopiere og indsætte indhold i stedet for at generere unikke ideer. Denne tilgang kan virke fristende, fordi den sparer tid og kræfter, men den formår ikke at engagere sindet og fremme kreativ tænkning.

For eksempel kan designere brug Midjourney AI til at skabe kunst, men udelukkende at stole på AI kan begrænse omfanget af kreativitet. I stedet for at udforske nye ideer, kan du ende med at kopiere eksisterende designs. Hvis du er forfatter, kan du brug ChatGPT eller andre AI-chatbots til forskning, men hvis du bruger det som en genvej til at generere indhold, vil dine skrivefærdigheder stagnere.

At bruge kunstig intelligens til at supplere din forskning er anderledes end udelukkende at stole på den til at generere ideer.

4. AI kan nemt misbruges

AI har bragt adskillige gennembrud på tværs af forskellige områder. Men som med enhver teknologi er der også risiko for misbrug, der kan føre til alvorlige konsekvenser.

AI's evne til at ydmyge, chikanere, intimidere og bringe enkeltpersoner til tavshed er blevet en betydelig bekymring. Eksempler på AI-misbrug omfatter skabelse af deepfakes og Denial of Service (DoS) angreb, blandt andre.

Brugen af ​​AI-genererede deepfakes til at skabe eksplicitte billeder af intetanende kvinder er en foruroligende tendens. Cyberkriminelle bruger også AI-drevne DoS-angreb for at forhindre legitime brugere i at få adgang til bestemte netværk. Sådanne angreb bliver stadig mere komplekse og udfordrende at stoppe, da de udviser menneskelignende egenskaber.

Tilgængeligheden af ​​AI-kapaciteter som open source-biblioteker har gjort det muligt for enhver at få adgang til teknologier som billed- og ansigtsgenkendelse. Dette udgør en betydelig cybersikkerhedsrisiko, da terrorgrupper kan bruge disse teknologier til at iværksætte terrorangreb

5. Begrænset forståelse af kontekst

Som nævnt tidligere har AI en meget begrænset forståelse af kontekst, hvilket kan være en væsentlig udfordring i beslutningstagning og problemløsning. Selvom du giver AI kontekstuel information, kan den gå glip af nuancerne og give unøjagtige eller ufuldstændige oplysninger, der kan føre til forkerte konklusioner eller beslutninger.

Dette skyldes, at AI opererer på forudprogrammerede algoritmer, der er afhængige af statistiske modeller og mønstergenkendelse til at analysere og behandle data.

Overvej for eksempel en chatbot, der er programmeret til at hjælpe kunder med deres forespørgsler om et produkt. Selvom chatbotten muligvis kan besvare grundlæggende spørgsmål om produktets funktioner og specifikationer, kan den evt kæmper for at give personlig rådgivning eller anbefalinger baseret på kundens unikke behov og præferencer.

6. Det kan ikke erstatte menneskelig dømmekraft

Når man søger svar på komplekse spørgsmål eller træffer beslutninger baseret på subjektive præferencer, kan det være risikabelt at stole udelukkende på AI.

At bede et AI-system om at definere begrebet venskab eller at vælge mellem to ting baseret på subjektive kriterier kan være en forgæves øvelse. Dette skyldes, at AI mangler evnen til at tage hensyn til menneskelige følelser, kontekst og de immaterielle elementer, der er afgørende for at forstå og fortolke sådanne begreber.

For eksempel, hvis du beder et AI-system om at vælge mellem to bøger, kan det anbefale den med højere vurderinger, men den kan ikke tage hensyn til din personlige smag, læsepræferencer eller det formål, du har brug for bogen.

På den anden side kan en menneskelig anmelder give en mere nuanceret og personlig anmeldelse af bogen ved at evaluere dens litterær værdi, relevans for læserens interesser og andre subjektive faktorer, der ikke kan måles objektivt.

Vær forsigtig med kunstig intelligens

Selvom AI har vist sig at være et utroligt stærkt værktøj på forskellige områder, er det vigtigt at være opmærksom på dets begrænsninger og potentielle skævheder. At stole blindt på AI kan være risikabelt og kan have betydelige konsekvenser, da teknologien stadig er i sin vorden og langt fra er perfekt.

Det er afgørende at huske, at AI er et værktøj og ikke en erstatning for menneskelig ekspertise og dømmekraft. Prøv derfor kun at bruge det som et supplement til forskning, men stol ikke udelukkende på det til vigtige beslutninger. Så længe du kender manglerne og bruger AI ansvarligt, bør du være i trygge hænder.