ChatGPT kan virke som en perfekt ressource til mental sundhed information og rådgivning, men der er nogle risici, der bør få dig til at tænke to gange.
Værktøjer drevet af kunstig intelligens (AI) gør hverdagen drastisk lettere. Med store sprogmodeller som ChatGPT er adgangen til information på en samtale måde blevet forbedret. ChatGPTs analytiske funktioner har fundet en stor anvendelse inden for mental sundhed. Der er dog forbehold for at bruge det til mental sundhed.
Psykiske tilstande bør kun diagnosticeres og behandles af certificerede fagfolk. Brug af kunstig intelligens til at forbedre håndteringen af symptomer har dog både fordele og ulemper. Selvom ChatGPT undgår at give medicinsk rådgivning, er der nogle faktorer, du skal huske på, før du stoler på den for information om mental sundhed.
1. ChatGPT er ikke en erstatning for terapi
ChatGPT er en stor sprogmodel trænet på en enorm database med information. Derfor kan det generere menneskelignende svar sammen med korrekt kontekst. Sådanne svar kan hjælpe dig med at lære om mental sundhed, men er ikke en erstatning for personlig terapi.
For eksempel kan ChatGPT ikke diagnosticere en sygdom fra dine chats. Det vil dog give dig en objektiv analyse, men råde dig til at konsultere en læge. Analysen kan være fejlinformeret, så du skal altid faktatjekke den. At stole udelukkende på AI til selvdiagnose kan derfor være skadeligt for dit mentale velvære og bør undgås.
Ved brug af telesundhed i stedet for personlig terapi er en bedre mulighed. Du kan få fjernadgang til psykiatriske fagfolk og til en væsentlig lavere pris gennem telesundhedstjenester.
2. De rigtige tilskyndelser betyder noget
Gennem specifikke prompter kan du gøre bedre brug af ChatGPTs analytiske evne og logiske ræsonnement. Det kan fungere som en virtuel følgesvend frem for en terapeut og give forskellige indsigter om mental sundhed.
Jo mere specifik du er i dine prompter, jo bedre er svarene. For eksempel giver en prompt som "List 10 måder at håndtere social angst på" et bredt overblik. Det giver generiske strategier i stedet for handlingsrettede råd til sociale situationer.
I stedet vil en mere specifik prompt give dig et markant bedre svar: "Giv mig praktiske tips og teknikker til at håndtere sociale situationer, der udløser min angst. Medtag specifikke eksempler og situationer, der almindeligvis forårsager social angst og eventuelle følelsesmæssige og fysiske symptomer. Foreslå desuden ressourcer eller værktøjer såsom meditation, CBT osv. at håndtere dette problem og gradvist opbygge tillid."
Du kan skabe gode tilskyndelser ved at integrere dine symptomer, nogle generelle spørgsmål om en tilstand og et specifikt mål. Det vil hjælpe dig med at bruge ChatGPT på en støttende og informativ måde.
3. Spotting af misinformation
Det er afgørende at opdage misinformation, mens du bruger ChatGPT. Dette kan dog være udfordrende på grund af den selvsikre tone, der bruges af chatbotten. Enhver form for sundhedsanprisning kræver peer-reviewed videnskabelig dokumentation. Derfor, mens du bruger det til mental sundhed, skal du altid bede det om at citere undersøgelser, der understøtter enhver sundhedsanprisning.
En anden fejl, som ChatGPT er tilbøjelig til at lave, er at præsentere opdigtede oplysninger som fakta. Det reagerer nogle gange med logisk inkonsistente eller unøjagtige oplysninger, der kan være skadelige. For eksempel skærer ChatGPTs begrænsede træningsdatabase dens adgang til opdateret videnskabelig litteratur.
Det kan også producere forkerte citater eller links. Manuel kontrol af krav ved hjælp af ressourcer som f.eks PubMed søgemaskine er afgørende. En god måde at undgå forkerte svar på er at begrænse dine meddelelser til rådgivning og analyser. Selvom det kan hjælpe dig med at lære om forskellige emner, så undlad at bruge det til at drage konklusioner og diagnosticere tilstande.
4. Bekymringer om beskyttelse af personlige oplysninger med ChatGPT
Enhver form for helbredsinformation er personlig. Og det er ikke så let at sikre, at sundhedsdata indsamlet af ChatGPT ikke misbruges. En af de største ulemper er ChatGPTs problemer med privatlivets fred. OpenAI, organisationen bag ChatGPT, oplyser, at dine chatdata deles med tjenesteudbydere, tilknyttede selskaber og andre virksomheder.
Selvom dine data kan være anonymiserede (frataget alle personlige identifikatorer), er de stadig underlagt cybersikkerhedsrisici. Derudover er der ingen fortrolighedsaftale for sundhedsspecifikke data. Derfor gemmer OpenAI alle dine chatdata på sine servere til videre brug.
Det er muligvis ikke et problem, hvis du ikke indtaster personlige oplysninger og følsomme helbredsdata. Men i betragtning af dens overordnede indvirkning på din databeskyttelse, er det meget sikrere at konsultere en læge end at bruge ChatGPT.
5. Hvordan ChatGPT kan gavne din mentale sundhed
En af de bedste måder at bruge chatbot på er til egenomsorg, ressourceindsamling og uddannelse. Mental sundhed kan være et tæt og stort emne at lære om. Uanset om du ønsker at lære om en specifik tilstand eller overordnet bedste praksis, kan overbelastning af information påvirke din forskning.
ChatGPT hjælper dig med at kondensere al den information til let forståelige punkter og illustrative eksempler. Det kan hjælpe dig med at opsummere bøger til indsigtsfulde takeaway-punkter, som kan hjælpe dig med at bestemme, om du vil læse dem.
Ved at sortere i mængden af information kan du reducere den stress, der følger med forskning. Chatbotten er også effektiv til at give tips til selvpleje. Det kan hjælpe dig med en praktisk plan for at håndtere følelser som vrede, frustration og tristhed. Brug det desuden til at skabe personlige rutiner og tidsplaner, der kan hjælpe dig med at organisere dagen bedre.
Du kan også uddelegere flere produktivitetsrelaterede opgaver til den. Dette vil frigøre noget tid og yderligere hjælpe med at reducere stressniveauet i løbet af dagen. Virtuelle assistenter kan også hjælpe dig med at holde dig afslappet i løbet af dagen.
6. Overvej risiciene
Mens ChatGPT er et kraftfuldt værktøj til egenomsorg og læring, kommer det med nogle risici, herunder privatliv, afhængighed og skævhed i data. Datasættet, som botten trænes på, er menneskeskabt, hvilket er tilbøjeligt til flere skævheder. Derfor kan typen af svar leveret af ChatGPT svinge baseret på disse skævheder.
På grund af dens øjeblikkelige svartider er personlig information blevet ekstremt tilgængelig. Dette skaber dog også en risiko for overafhængighed af ChatGPT. Behovet for manuelt at filtrere gennem søgeresultater og bestemme den bedste information er faldende. På længere sigt kan dette påvirke kritisk tænkning, sociale interaktioner og teknologisk sårbarhed.
Efterhånden som chatbot-teknologien skrider frem, vil svarene blive mere nuancerede, logisk sunde og informative. En nyere version af botten, GPT-4, har adgang til internettet og kan udtrække mere relevante data. Der er dog stadig nogle risici, såsom bekymringer om privatlivets fred og bias. Derfor kan det hjælpe dig med at undgå misinformation, hvis du bruger ChatGPT moderat og ved, hvordan du opdager sundhedsanprisninger.