Hvordan virker adgangskodeknækning?

Adgangskoder står som en barriere for at få adgang til dine konti, og det er grunden til, at cyberkriminelle er så ivrige efter at målrette mod dem. Handlingen med at knække adgangskoder er enormt populær, men der er mere end én metode, der kan bruges her.

Så på hvilke måder kan adgangskodeknækning udføres, og kan du undgå det?

Hvad er password cracking?

Password cracking bruges til at afdække brugernes adgangskoder, så deres konti kan blive hacket af cyberkriminelle.

Så mange af vores konti, såsom dem, der bruges til bankvirksomhed, socialt samvær, shopping og arbejde, er beskyttet af adgangskoder, så det er ingen overraskelse, at hackere ønsker at få fingrene i disse data.

Indtast adgangskodeknækning. Ved at bruge forskellige metoder har ondsindede aktører chancen for at afsløre din sande adgangskode og give dem adgang til din konto, hvis de også har din e-mailadresse eller brugernavn (hvilket kan være bekymrende nemt at få tilbageholdt af).

Afhængigt af kompleksiteten af ​​din adgangskode, kan den blive knækket inden for alt fra et par sekunder til millioner af år. Simple adgangskoder er naturligvis nemmere at knække, så det er vigtigt at strukturere dit kodeord effektivt for at afværge hackere (som vi vil diskutere senere).

De mest populære metoder til krakning af adgangskode

I årenes løb har krakning af adgangskoder spredt sig til adskillige metoder - nogle mere vellykkede end andre. Så hvilke metoder bruges mest af hackere, når de knækker adgangskoder?

1. Brute Force angreb

Brude kraftangreb bruges ofte af cyberkriminelle til at hacke konti. Denne cracking-metode involverer at køre gennem enhver mulig kombination af bogstaver, tal eller symboler, der kan være inkluderet i en given adgangskode. Det er i bund og grund en trial-and-error-metode eller elimineringsproces, der fortsætter, indtil den korrekte sætning er nået.

Brute force-angreb er særligt effektive på enklere adgangskoder, såsom dem uden en blanding af store og små bogstaver eller symboler og tal.

Et brute force-angreb kan gennemføres på mindre end et minut, selvom der er mange tilfælde, hvor det ville tage meget længere tid. Nogle cyberkriminelle vil lade processen fortsætte i uger, måneder eller endda år, afhængigt af hvor værdifuld adgangskoden er. Hvis brute force-angrebet lykkes, vil det lande på den korrekte adgangskode, hvilket giver hackeren adgang til det, de forsøger at kompromittere.

2. Phishing

Phishing er populær cyberkriminalitetstaktik, og kan bruges til datatyveri og spredning af malware. Når det kommer til krakning af adgangskoder, er datatyveri det åbenlyse mål med phishing-angrebet.

Phishing-angreb finder ofte sted via e-mail, SMS eller sociale medier (især DM'er). Når loginoplysninger er målet, vil angrebet ofte involvere, at den ondsindede aktør sender målene en kommunikation, der efterligner en officiel enhed.

For eksempel kan en svindler sende en e-mail til et offer, der hævder at være ansat i deres valgte bank. I mailen står der typisk, at der er registreret usædvanlig aktivitet på deres konto, og de skal logge på online for at bekræfte, om det var dem. Under teksten vil der blive givet et link til den påståede login-side. Men i virkeligheden er dette et link til en ondsindet phishing-side designet til at se næsten identisk ud med en officiel login-side, samtidig med at den stjæler de data, du indtaster.

Hvis offeret falder for fidusen, vil de indtaste deres loginoplysninger på phishing-siden, som derefter indsamles af angriberen. På dette tidspunkt har angriberen brugernavnet og adgangskoden til ofrets konto, hvilket giver dem uautoriseret adgang.

3. Man-in-the-Middle-angreb

Som navnet antyder, Man-in-the-Middle (MitM) angreb involverer en ondsindet aktør, der placerer sig mellem et offer og en applikation eller et websted.

Man-in-the-middle-angreb kan komme i mange former, herunder:

• E-mailkapring.
• HTTPS-spoofing.
• HTML-spoofing.
• SSL-spoofing.
• Wi-Fi spoofing.

En form for man-in-the-middle-angreb involverer den ondsindede operatør, der aktivt aflytter interaktionen mellem en bruger og en server. I et sådant scenarie vil angriberen få adgang til et netværk via en svaghed og derefter scanne et program eller websted for en sikkerhedssårbarhed. Når en sårbarhed er fundet, vil de målrette mod den og derefter begynde at målrette mod brugere, når de interagerer med apps og websteder gennem det kompromitterede netværk.

Så, når offeret indtaster nogen form for data eller modtager data fra applikationen, vil det være synligt for angriberen. I dette tilfælde, hvis de indtaster en adgangskode, kan den hentes af angriberen. Hvis disse data skal dekrypteres, vil dette være næste trin. Nu kan ofrets data bruges af den ondsindede operatør på den måde, de ønsker.

4. Keylogging

Keylogging er en datatyverimetode, der involverer at logge hvert tastetryk et offer foretager på deres enhed, det være sig en stationær pc, bærbar, tablet, smartphone eller lignende.

Keyloggere kommer i form af malware; ondsindede programmer, der bruges til at angribe. Når en enhed er inficeret med en keylogger, kan den ondsindede operatør så se alt, hvad offeret skriver, hvilket kunne være e-mails, betalingsoplysninger, login-legitimationsoplysninger – eller hvad som helst!

Så hvis du nogensinde logger ind på en konto på en enhed, der er inficeret med en keylogger, eller blot indtaster dine loginoplysninger i en note-app eller adgangskodemanager, kan det, du indtaster, ses. Disse legitimationsoplysninger vil derefter blive taget af hackeren og brugt til at få adgang til en eller flere af dine onlinekonti.

Du skal vide det hvordan man opdager og fjerner keyloggere for at beskytte dine data, hvis dine enheder bliver inficeret.

Sådan undgår du adgangskodeknækning

At undgå at knække adgangskoder kræver et par foranstaltninger, naturligvis begyndende med de adgangskoder, du bruger. Selvom det er fristende at bruge en simpel adgangskode til alle dine konti, udsætter dette dig massivt for krakning af adgangskoder, specifikt brute force-angreb. De fleste websteder vil skitsere nogle krav til oprettelse af adgangskode, såsom blandet store og små bogstaver, brugen af ​​symboler og tal og en minimumslængde overordnet.

Det er solide parametre at følge, men der er også andre ting, du bør undgå, såsom at bruge personlige oplysninger (f.eks. fødselsdage, navne osv.) i dine adgangskoder. Du bør også undgå at bruge den samme adgangskode til alle dine konti: hvis dine legitimationsoplysninger kommer ind i en angribers hænder har de chancen for at gøre endnu mere skade ved at kompromittere mere end blot én konto.

Ud over at forfine dine adgangskoder, bør du også vide det hvordan man opdager phishing-kommunikation, da disse også bruges til at stjæle loginoplysninger. Nogle tegn, du altid bør holde øje med, inkluderer:

• Dårlig stavning og grammatik.
• En usædvanlig e-mailadresse.
• Forudsat links.
• Links, som et tjekkende websted har fremhævet som ondsindede.
• Alt for overbevisende/hastende sprog.

Du bør desuden overveje at bruge to-faktor- eller multi-faktor-godkendelse for at tilføje et ekstra lag af sikkerhed til dine konti. På denne måde, hvis en hacker forsøger at logge ind med dit brugernavn og din adgangskode, skal du først bekræfte loginforsøget fra en separat enhed eller kanal, såsom SMS eller e-mail.

Knækning af adgangskode bringer alle i fare

Der er ingen tvivl om, at disse teknikker til at knække adgangskode truer sikkerheden og privatlivets fred for brugere over hele verden. Enorme mængder data er allerede blevet stjålet via adgangskodeknækning, og der er ingen der siger, at du ikke vil blive målrettet. Så sørg for, at du ved, hvordan du undgår dette ondsindede foretagende for at holde dine konti sikre.