Udtrykket "IP blacklisting" er sikkert bekendt for dig, hvis du er webadministrator eller driver en hjemmeside. IP-adresser er sortlistet for at forhindre ondsindet trafik i at få adgang til netværk og systemer.
For at blokere adgangen til deres websted fra en specifik IP, kan webstedsadministratorer tilføje denne IP til en sortliste. I nogle tilfælde kan dette bruges til effektivt at forhindre eller stoppe et angreb, før det overhovedet begynder.
At vide, hvad IP-sortlisting er, hvordan man anvender det på dit websted, og de vanskeligheder, der er forbundet med at gøre det, er afgørende for at holde dit websted sikkert mod uønskede trusler.
Hvad er IP-sortlistning?
IP blacklisting er processen med at blokere IP-adresser, der er blevet identificeret som at sende spam eller udføre anden uønsket aktivitet. Når en IP-adresse føjes til en "sortliste", kan computere, der er tilknyttet denne IP-adresse, ikke længere sende e-mails eller få adgang til bestemte websteder.
Der er to udfald af at tilføje en IP-adresse til en sortliste. Den primære funktion er at forhindre skade på systemet. Som en anden fordel forhindrer det levering af spam. En web- eller netværksadministrators arbejde kan blive forenklet som følge heraf. Uden det ville de skulle anvende manuelle foranstaltninger for at forhindre skadelig trafik eller frasortere uønskede beskeder.
IP-sortlistning kan være midlertidig (kun en vis mængde tid) eller permanent (i en længere periode). Desuden kan den udføres enten manuelt eller automatisk.
Husk, at IP blacklisting ikke er en jernbeklædt teknik til beskyttelse. Selvom en angribers IP-adresse kan være sortlistet, kan de stadig få adgang til et system via en anden IP-adresse eller ved at bruge andre foranstaltninger.
Sådan fungerer IP-sortlisting
IP blacklisting fungerer ved at identificere potentielt ondsindede IP-adresser, overvåge dem for mistænkelige handlinger og til sidst blokere disse adresser fra at få adgang til netværket. Hvis en IP-adresse er inkluderet på en "sortliste", så vil al trafik til og fra den adresse være forbudt. Dette indebærer alt fra at sende og modtage e-mails til at surfe på nettet.
De fleste systemer bruger en eller flere sorte lister til at filtrere indgående og udgående trafik fra netværket.
Her er en mere detaljeret oversigt over processen.
Trin 1: Identificer en mistænkelig IP-adresse
IP blacklisting starter med at finde mistænkelig aktivitet, der kommer fra en IP-adresse. Dette kan gøres ved at holde øje med netværkstrafikken og lede efter mønstre eller handlinger, der ikke giver mening. For eksempel kan en pludselig stigning i antallet af e-mails sendt fra en bestemt IP-adresse betyde, at den bliver brugt til at sende spam.
Trin 2: Overvåg IP-adressen
Når en mistænkelig IP-adresse er blevet identificeret, skal den overvåges for yderligere aktivitet. Dette kan involvere sporing af antallet af anmodninger sendt til eller foretaget fra IP-adressen over en vis periode og kontrollere, om der sendes ondsindet trafik gennem den.
Trin 3: Bloker IP-adressen
Så snart det er fastslået, at en bestemt internetprotokoladresse bliver brugt til ondsindede formål, bør denne adresse nægtes adgang. IP-adressen kan føjes til en sortliste manuelt eller automatisk af et system designet til at identificere og blokere ondsindede IP-adresser.
Trin 4: Tag yderligere trin
Når en IP er blevet blokeret, bør der træffes andre foranstaltninger for at sikre, at den ondsindede aktivitet ikke genoptages. Dette kan indebære at tjekke for eventuelle sårbare systemer, der kan have været målrettet, nulstille adgangskoder og sikre, at alle systemer er opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser.
Sådan implementerer du IP-sortlisting til dit websted
IP blacklisting for en hjemmeside kan implementeres på et par forskellige måder.
Det er typisk at bruge en tredjepartsløsning som Symantecs Safe Web. Sådanne platforme gør det nemt at administrere databaser med forbudte IP-adresser og andre blacklisting-regler.
Det er også muligt at oprette din egen IP blacklisting mekanisme. For at gøre dette skal du først kompilere en liste over problematiske IP-adresser og derefter konfigurere dine servere og andet netværksudstyr til strengt at håndhæve denne sortliste. Husk at holde denne liste løbende opdateret med de seneste mistænkelige IP-adresser.
Endelig kan du anvende et automatiseret system, som f.eks software, hardware eller cloud-baseret firewall, for at bortfiltrere potentielt skadelige dataoverførsler. Da systemet kan tjekke for eventuelle uoverensstemmelser eller skadelig aktivitet, før de når dit netværk eller websted, kan dette være nyttigt som et ekstra lag af forsvar.
Typer af IP-sortlister
IP-sortlister kan kategoriseres i følgende hovedtyper:
- Sortlister på netværksniveau: For at forhindre adgang fra bestemte netværk eller internetudbydere kan der oprettes sortlister på netværksniveau. En internetudbyder (ISP) kan for eksempel sortliste potentielt ondsindede netværk fra at bruge dens infrastruktur.
- Sortlister på organisationsniveau: Sortlister på organisationsniveau giver it-afdelinger mulighed for at begrænse adgangen til deres tjenester baseret på kriterier fastsat af virksomheden. Et firma kan for eksempel opretholde en sortliste over skadelige IP-adresser og netværk, som de ønsker at forhindre adgang til deres systemer.
- IP-omdømme sortlister: For at spore potentielt ondsindede IP-adresser opdaterer tredjepartsudbydere regelmæssigt sortlister for IP-omdømme. Når det besluttes, om en IP-adresse skal begrænses eller ej, vil IP-omdømmesystemer se på information fra en række forskellige kilder.
- Dynamiske sortlister: Dynamiske sortlister bruges til at blokere IP-adresser i farten baseret på visse foruddefinerede kriterier. For eksempel kan en internetudbyder have en dynamisk sortliste, der blokerer enhver IP-adresse, der udsender store mængder spam-e-mails.
- Malware-baserede sortlister: Disse sortlister bruges til at blokere ondsindede IP-adresser, der vides at være involveret i distribution af malware eller andre ondsindede aktiviteter.
Udfordringer i IP Blacklisting
IP blacklisting er et effektivt værktøj til at forhindre ondsindet aktivitet, men det kommer med visse udfordringer. Her er de mest almindelige:
IP-spoofing
Det kan angribere bruge IP-spoofing-teknikker at få deres ondsindede trafik til at se ud, som om den kommer fra en legitim kilde. Dette gør det svært for sortlistebaserede systemer at opdage og blokere ondsindet aktivitet.
Falske Positiver
Sortlistesystemer er ikke fejlfri og kan lejlighedsvis blokere gyldig trafik eller brugere ved en fejltagelse. Typisk skaber forældede eller dårligt konfigurerede sortlister dette problem.
Ændring af IP-adresser
Det kan angribere ændre deres IP-adresse at omgå sortliste-baserede systemer, selvom dette normalt kræver en stor indsats. Dette gælder især, hvis angriberen bruger dynamiske IP-adresser fra en internetudbyder (ISP).
Botnets
Botnets er netværk af inficerede computere, der kan bruges til at iværksætte store distribuerede angreb. Disse typer angreb kan omgå sortlistesystemer, da ondsindede IP-adresser kommer fra en række forskellige kilder.
Sikre dit netværk ved hjælp af IP-sortlisting
IP blacklisting er en integreret del af netværkssikkerheden. Det kan hjælpe med at afskærme infrastruktur mod cyberangreb og datalæk. Det tjener også til at verificere, at kun godkendte brugere har adgang til begrænsede dele af netværket.
Men det er vigtigt at huske, at ikke alle systemer er 100 % effektive. Der er et par udfordringer med at implementere IP-sortlisting. Ved at være opmærksom på disse problemer og tage de nødvendige skridt til at afbøde dem, kan organisationer sikre, at de har en effektiv sikkerhedsstrategi på plads.
