En interessant debat finder sted om kunstig intelligenss indflydelse på softwareudvikling.
Nogle mennesker tror, at avancerede AI-systemer som ChatGPT vil erstatte de fleste udvikleres job. Andre mener, at AI vil forbedre udvikleroplevelserne ved at tage sig af grundlæggende opgaver.
Uanset hvad er AI kommet for at blive. I stedet for at bekymre dig om AI, kan du finpudse dine færdigheder til at arbejde sammen med det. Her er nogle færdigheder, du kan lære for at forblive relevant inden for softwareudvikling.
1. Software Design
Software design er processen med at designe forskellige komponenter i et softwaresystem. Det illustrerer, hvordan komponenter vil interagere og koordinere for at producere forventede brugeroplevelser.
Softwaredesignprocessen er dynamisk og unik, da den varierer fra en applikation til en anden.
Softwaredesign giver udviklere mulighed for at udspørge softwareudviklingsprocessen omfattende. Dette inkluderer analyse af systemarkitekturen, applikationer, navigation og databasestyringssystem.
Efter analyse laver udviklere en plan, der konsoliderer alt. Disse omfatter trinene, modulerne, målene og komponenterne. Designet angiver også marketingstrategier og udrulningstidslinjer for udvikling af softwaren.
Softwaredesign giver udviklere mulighed for at oversætte forretningsplaner til softwareprodukter eller -tjenester. AI er endnu ikke avanceret nok til at håndtere sådanne koncepter.
2. Systemarkitektur
Systemarkitektur er det strukturelle design af et system. Dette inkluderer komponenterne, deres relationer og de principper, der styrer dets design. Det er en anden kreativ designproces, der hjælper udviklere med at bygge meget skalerbare apps.
Systemarkitektur fokuserer på den overordnede struktur. Den forudser valg og beslutninger, der holder kvaliteten. Mens softwaredesign fokuserer på funktionelle krav, adresserer systemarkitektur ikke-funktionelle krav.
Ikke-funktionelle krav omhandler systemets fremtidige levetid. De kan løse problemer som appens vedligeholdelse, skalerbarhed, pålidelighed og systemeffektivitet.
Uden en veldefineret arkitektur tyr udviklere til traditionelle systemer, der er udfordrende at implementere og skalere. Udesignede arkitekturer resulterer i uorganiseret kildekode og dårlige forhold mellem komponenter. Sådanne systemer er tilbøjelige til fejl.
Applikationer uden en formel arkitektur er nemme at bryde og svære at skalere. Systemarkitektur gør det nemt at bestemme en applikations karakteristika. Det er vigtigt at forstå komponenterne og hele systemet fuldt ud.
Arkitektur hjælper med at besvare grundlæggende spørgsmål om vedligeholdelse af applikationen. Disse omfatter forespørgsler om, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal reduceres. Prioritering hjælper med at reducere over-engineering af unødvendige funktioner og komponenter. Arkitekturen adresserer også begrænsninger. Disse kan være juridisk overholdelse, omkostninger, marked og standarder.
3. Database design
Databasedesign er den kreative proces med at skabe datamodeller. Det omfatter også etablering af databaserelationer og analyse af begrænsninger. AI gør det nemmere at analysere begrænsninger. Men den overordnede struktur og design af databaser er forskellig fra en applikation til en anden.
Database ingeniører skal vedligeholde og administrere systemdatabaser afhængigt af forskellige situationer for at hjælpe med at administrere data. Velstrukturerede databaser har følgende fordele:
- Eliminer overflødige data og spar diskplads.
- Oprethold dataintegritet og datanøjagtighed.
- Nem adgang til data til intern og ekstern deling.
Databasedesignprocessen involverer analyse af systemkravene. Det involverer at identificere formålet med databasen. Konkret etablerer den databasetabellerne og deres komponenter. Den analyserer og organiserer også databaserelationerne.
Alle disse koncepter varierer fra den ene applikation til den anden. Databasestrukturen kan ændre sig over tid, efterhånden som systemet skaleres op eller ned.
4. Software debugging
At analysere software for at finde ud af, hvor et problem kommer fra, er en færdighed, som AI endnu ikke har påtaget sig. Udviklere skal stadig lære at identificere og løse problemer, efterhånden som de opstår.
AI kan hjælpe med at give mulige løsninger under fejlfinding. Udviklere kan derefter beslutte, hvordan løsningerne bedst kan anvendes.
Udviklere skal lære at bruge forskellig software og midler til at fejlfinde hurtigt. At identificere fejl, hævde forventninger og nedbryde systemfejl er vigtige færdigheder.
Du kan finde nogle gode råd om, hvordan du håndterer fejlretningsprocessen i dette Udacity Software-udviklingskursus:
Teksteditorer, IDE'er og operativsystemer har indbyggede funktioner til at hjælpe med fejlfinding. Udviklere kan håndtere disse komplekse applikationsproblemer, mens AI tager sig af grundlæggende funktionalitet.
5. Softwaresikkerhed
Softwaresikkerhed er stadig et problem, selv med fremkomsten af sikre systemer og praksis. Med virksomheder, der implementerer flere applikationer, er antallet af cyberangreb steget.
At bygge software, der er sikkert og sikkert, er stadig en hovedpine for udviklere. Kunder investerer mange ressourcer for at sikre, at deres systemer er sikre. Dette inkluderer ansættelse af erfarne cyberteknikere og anskaffelse af software, der begrænser angreb på systemer.
Selvom der er love og oplysningskampagner til at tackle cyberangreb, er de stadig almindelige. Cyberkriminelle har også avanceret deres teknologi. Der er behov for, at udviklere holder kursen og innoverer sikkerheden mod trusler. Et enkelt brud kan i væsentlig grad påvirke et system og dets komponenter.
Efterhånden som menneskers afhængighed af software vokser, vokser trusler også. Hackere er blevet modstandsdygtige i at teste systemsårbarheder. Nu mere end nogensinde er cybersikkerhed en færdighed, som udviklere skal have. Der er behov for at sikre, at alle systemer er sikre mod nye trusler.
6. Programmeringsfærdigheder
AI-programmer bruger populære koncepter til at skrive grundlæggende programmer. Deres programmer adresserer det, der allerede findes online. Men når det kommer til kompleks programmering, skal AI stadig avancere. Det skal generere løsninger på nye problemer inden for teknik.
Dette giver udviklere en overhånd, hvis de forbedrer deres programmeringsevner. Udviklere kan bruge disse færdigheder til at varsle problemer og levere løsninger. Dette vil øge kreativiteten i softwareudvikling.
Hvordan kan du imødekomme AI?
Indflydelsen af AI i softwareudvikling er revolutionerende. Men kan det erstatte udviklere? Ikke endnu. Udviklere kan dog arbejde sammen med AI i dag.
Mens AI tager sig af grundlæggende gentagne opgaver, kan udviklere fokusere på komplekse problemer. Dette giver udviklere mulighed for at øge deres kreative potentiale i deres udviklingsproces.
AI kan fremskynde softwareudviklingsprocessen og samtidig reducere driftsomkostningerne. Hvis det inkorporeres i datalogi, har det potentiale til at fremme teknologien meget.
At lære nye færdigheder vil gavne udviklere. At arbejde med AI forbedrer deres udviklingsoplevelse og forbedrer kvaliteten af output. Dette er en sejr for alle.
