Efterhånden som vores afhængighed af teknologi øges, øges vores tillid til teknologi med den. I dag overlader vi vores private data til forskellige online platforme, såsom bankkonti, e-handelsforhandlere, kryptovalutaudvekslinger og e-mail-udbydere. Men vores privatliv er også stadig i fare på forskellige måder. Så lad os diskutere, hvordan dit privatliv kunne være blevet gjort sårbart i 2022.
1. Spyware
Spyware er en slags malware bruges til at overvåge et offers aktivitet og få adgang til deres private data. Hvis en cyberkriminel formår at bruge spyware på lang sigt på et offers enhed, er der ingen ende på, hvor meget data de kan få fat i.
Ved hjælp af spyware kan en trusselaktør logge tastetryk, hvilket betyder, at de kan se alt, hvad du skriver, hvad enten det er søgemaskineinput, tekstbeskeder eller betalingsoplysninger. Dette afslører naturligvis dit privatliv i høj grad, da du ubevidst kan udlevere meget følsomme oplysninger til angriberen.
Der er mange slags spyware derude lige nu for kriminelle at bruge, inklusive CloudMensis, CoolWebSearch, HawkEye og Pegasus. Pegasus er en almindelig form for spyware, og blev ikke skabt af en kriminel, men af NSO, et israelsk cybersikkerhedsfirma. NSO oplyser, at Pegasus udelukkende bruges til terrorbekæmpelse og retshåndhævelse, og derfor kun sælges til legitime parter. Men dette er blevet anfægtet, da der tidligere har været adskillige tilfælde af misbrug af Pegasus.
2. Dark Web Marketplaces
Hvis en ondsindet aktør får fingrene i dine data, vil de ikke altid direkte udnytte dem. Nogle gange vil de give det videre til andre cyberkriminelle via dark web-markedspladser. Tænk på disse markedspladser som en slags eBay for stjålne data. Kriminelle er villige til at betale et stort beløb for følsomme oplysninger, som de kan udnytte, såsom pasnumre, betalingskortoplysninger, e-mailadresser og cpr-numre.
Lad os sige, at det lykkedes en angriber at få fat i dine kreditkortoplysninger. På det mørke web kan dette være en varm vare, især hvis visse yderligere oplysninger, såsom CVV, også er givet. Den cyberkriminelle kan sætte prisen endnu højere, hvis de ved, at den bankkonto, der er knyttet til dette kort, rummer et betydeligt beløb.
Denne form for information kommer ofte fra store brud, såsom brud på WhatsApp, der resulterede i et forsøg på salg af næsten 500 millioner dataposter. Disse data, der er indsamlet fra brugere i 84 lande, sætter næsten en halv milliard mennesker i fare, idet deres smartphonenumre bliver gjort tilgængelige for farlige cyberkriminelle.
3. Ondsindede annoncer
Den digitale reklamebranche er ifølge 600 milliarder dollar værd Oberlo. Mange af de apps og websteder, du nyder at bruge, viser annoncer, men denne spirende markedsplads har også givet en niche for cyberkriminelle i form af ondsindede annoncer.
Brugen af ondsindede annoncer er også kendt som malvertising og involverer indsættelse af ondsindet kode i tilsyneladende harmløse annoncer. Sådanne annoncer kan endda finde vej til legitime websteder og udvide deres rækkevidde endnu mere. Det betyder, at du kan støde på en ondsindet annonce, selv når du bruger en velrenommeret platform. Hvis du interagerer med dem, risikerer du at blive inficeret med malware.
Men det kan være meget svært at skelne mellem godartede og skadelige annoncer, hvilket gør malvertising til en væsentlig trussel mod privatlivets fred og sikkerhed.
4. Phishing
Phishing er en meget udbredt cybertrussel det har krævet millioner af ofre. Phishing kan udføres i stor skala og kræver ikke særlig meget teknisk ekspertise. Hvis du bruger en e-mail-udbyder, er der stor sandsynlighed for, at du har fået tilsendt en phishing-e-mail på et tidspunkt, især hvis du ikke bruger anti-spam-værktøjer.
I et phishing-angreb udgiver den cyberkriminelle sig som en legitim part for at narre ofrene til at videregive følsomme oplysninger. Phishing-kommunikation kommer normalt med et link, der fører til en ondsindet webside, der logger ofrenes tastetryk. Angriberen vil dog blot oplyse, at dette er en harmløs side, som brugeren skal åbne for at kunne gennemføre en bestemt handling, såsom at logge ind på en konto eller indtaste en giveaway.
Lad os for eksempel sige, at du modtager en e-mail fra Facebook om, at du skal logge ind på din konto for at bekræfte din identitet, tjekke for mistænkelig aktivitet eller svare på en rapport fra en anden bruger. Denne e-mail vil sandsynligvis indgyde en følelse af, at det haster for yderligere at overtale dig til at handle. Du vil blive forsynet med et link til den relevante webside, sandsynligvis en påstået Facebook-loginside.
På denne side skal du indtaste dine loginoplysninger. Men fordi denne webside i virkeligheden er ondsindet, vil angriberen være i stand til at se dine legitimationsoplysninger, når du indtaster dem. Når de har fået fat i dine legitimationsoplysninger, kan de få adgang til din Facebook-konto.
APWG, et firma til bekæmpelse af svig og identitetstyveri, oplyste i sin Rapport om phishingaktivitetstendenser at 1.025.968 phishing-forekomster blev registreret alene i første kvartal af 2022.
5. Sårbarheder i Cloud Storage
Cloud-lagringsplatforme, såsom Google Drive, Dropbox og OneDrive, bruges almindeligvis som et alternativ til hardwarelagringsmuligheder, da de simpelthen er mere praktiske. Hvad mere er, kan du få adgang til dit cloudlager hvor som helst når som helst med dine loginoplysninger, hvilket betyder, at du ikke behøver at stole på en enkelt enhed for at se og bruge dine data.
Men cloud-lagringsplatforme er sårbare over for fjernangreb, da de er afhængige af software for at fungere. Selvom cloud storage-udbydere bruger forskellige sikkerhedslag til at beskytte dine data, bliver de stadig målrettet af cyberkriminelle. Når alt kommer til alt, risikerer enhver platform med internetforbindelse at blive hacket, og cloud storage-tjenester er ingen undtagelse.
Tag for eksempel Dropbox. Denne cloud storage-udbyder led et databrud i slutningen af 2022 som følge af et phishing-angreb. Gennem dette hack blev 130 GitHub-depoter stjålet. Men sådanne angreb kan også resultere i tyveri af private brugerdata, såsom bankdokumenter og sundhedsjournaler. Hvis en given cloud-lagringsplatform har en særlig farlig sikkerhedssårbarhed, kan et hack gøres noget let for cyberkriminelle.
6. IoT-angreb
IoT, eller Internet of Things, refererer til hardware udstyret med software, sensorer og andre værktøjer, der tillader kommunikation med andre enheder. Men denne teknologi er målrettet af cyberkriminelle, der leder efter private data.
Hvis en sådan enhed, såsom en smartphone eller smartwatch, er inficeret med malware, så kan det IoT-system, den er tilsluttet, blive kompromitteret til at sende eller modtage data. Hackere kan udføre IoT-angreb på en række måder, herunder via aflytning, brute force password angrebog manipulation af fysiske enheder. Ældre IoT-enheder bliver ofte gjort til mål for angreb, da deres sikkerhedsforanstaltninger normalt mangler eller kræver opdateringer.
Smarte enheder er utroligt almindelige, hvilket gør IoT-angreb endnu mere sandsynlige nu, end de var tidligere.
Dit digitale privatliv skal beskyttes
Det er let at antage, at ingen vil målrette dine private data, men det er simpelthen ikke tilfældet. Enhver gennemsnitlig person kan blive ofre for et cyberangreb, det være sig gennem phishing, malvertising, spyware eller noget andet. Så når vi går ind i 2023, er det altafgørende, at vi anvender alle de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for at beskytte vores data mod ondsindede enheder.