15 almindelige Ubuntu-termer, jargon og lingo: Forklaret

Ubuntu er let det mest populære valg for et operativsystem, hvis du planlægger at skifte til Linux. Og hvis du vil gøre overgangen lettere, er det en god idé at kende betydningen af ​​nogle almindelige udtryk som sudo, pakkehåndtering, LTS og APT.

At forstå Ubuntus terminologi vil hjælpe dig med at få viden om, hvordan det fungerer, og hjælpe dig med at udnytte operativsystemet til dets fulde potentiale. Desuden, hvis du skifter til Linux, vil du sandsynligvis blive en superbruger. At kende betydningen af ​​disse udtryk er det første skridt til at blive det.

Så lad os se på nogle almindelige Ubuntu-termer, jargon og lingo, som du bør kende til.

1. APT

APT, eller Advanced Package Tool, er et kommandolinjeværktøj, der giver dig mulighed for at interagere med softwarepakker. Du kan bruge det til at installere, fjerne og opdatere pakker på Ubuntu.

APT giver en brugervenlig og nem måde at administrere dine apps på. Det sparer dig for besværet med manuelt at bygge et program fra kilden.

2. dpkg

dpkg er også en pakkehåndtering som APT. Det giver den samme funktionalitet til at installere, fjerne og administrere pakker. Men i modsætning til APT kan det kun fungere på én pakke ad gangen.

Det er den ældre pakkehåndtering af de to, men er stadig ret nyttig og udbredt på Debian-baserede systemer såsom Ubuntu. APT er faktisk en front-end wrapper til dpkg, som fungerer bag kulisserne.

3. GNOME

GNOME er en grafisk brugergrænseflade (GUI) eller skrivebordsmiljø (DE) til Linux. Det driver Ubuntu-skrivebordet og giver det praktiske funktioner, apps og dets udseende og design.

GNOME sigter mod at gøre Linux brugervenlig ved at tilbyde en visuelt tiltalende grænseflade. Hvis du er ny til Linux, vil denne DE hjælpe dig med at navigere i systemet nemt.

4. LTS

LTS står for langsigtet support, og det er en af ​​versionerne af Ubuntu. Ubuntu LTS udgives hvert andet år og har gratis support i fem år. Denne version er mere stabil sammenlignet med andre versioner, hvilket gør den velegnet til brug som daglig chauffør.

De opdateringer, du får, er også meget stabile, hvorfor du ikke får for mange af dem. Hvis du leder efter avancerede funktioner, vil du sandsynligvis gå efter en mindre stabil version som de daglige builds eller midlertidige udgivelser.

5. Pakkeadministrator

En pakkehåndtering er et værktøj, der er ansvarlig for at installere, fjerne og opdatere apps på Ubuntu. Software eller apps leveres samlet som pakker, så du har brug for en pakkehåndtering såsom APT eller dpkg til at håndtere disse pakker.

6. GDM og LightDM

GDM (GNOME Display Manager) og LightDM er skærmadministratorer til Ubuntu, som giver den GUI, du bruger til at logge ind på din Ubuntu-enhed og starte sessioner på den.

GDM er standard display manager for GNOME og er smukkere, mens LightDM, som navnet antyder, er den lettere version af den, der har stort set den samme grundlæggende funktionalitet.

7. sudo

Du har måske allerede brugt sudo i Ubuntu-terminalen, især når du konfigurerer dit system for første gang. sudo er et kommandolinjeværktøj, der giver dig adgang til operationer på systemniveau.

Disse handlinger kræver administrative rettigheder, så du skal være administrator af systemet for at bruge denne kommando. Det hjælper dig med at udføre pakkehåndteringsoperationer, konfigurere vigtige systemfunktioner og mere.

8. Depot

Et lager er en slags lager med mange konfigurationsfiler samlet i forskellige pakker eller mapper. På Ubuntu kan du få adgang til softwarepakker og installere dem på din computer ved hjælp af et softwarelager.

Det meste Debian-baserede software til Ubuntu er pakket med en DEB-udvidelse i de officielle Ubuntu-depoter. Du får forskellige CLI- og GUI-værktøjer til at få adgang til softwaren fra disse arkiver, såsom APT.

9. Skal

Shell er en kommandolinjefortolker til Linux og er sandsynligvis det mest kraftfulde værktøj i Linux-systemet. Den er ansvarlig for at udføre kommandoer, du skriver i terminalen, og fungerer som en kommunikationsbro mellem operativsystemet og brugeren. Det tager disse kommandoer og sender dem til OS for at udføre handlinger som at køre programmer.

10. Terminal

En terminal er en tekstbaseret grænseflade, der hjælper dig med at interagere med skallen. Det er et input-output-miljø, hvor du giver tekstbaserede kommandoer, og det viser output fra skallen.

Du kan bruge standardterminalen på Ubuntu eller tjekke ud disse andre terminalemulatorer tilgængelige for Linux. Den grundlæggende funktionalitet er stort set den samme, men udseendet og følelsen kan være anderledes.

11. Ubuntu smag

Ubuntu er en Linux-distro, der har en bred vifte af variationer eller smagsvarianter. Da Linux er et open source-system, kan udviklere tilpasse det og skabe forskellige nye versioner i processen.

Den største forskel mellem Ubuntu-smagene er standard DE, som hver enkelt bruger. For eksempel bruger Lubuntu LXQt, Xubuntu har Xfce, og Kubuntu bruger KDE Plasma. Tjek ud de bedste Linux-desktopmiljøer for at lære mere om deres funktioner og finde ud af, hvilken du skal gå efter.

12. Snap

Snap er et populært softwarepakke- og implementeringssystem af Canonical, udvikleren af ​​Ubuntu. Det giver dig mulighed for at installere, fjerne og opdatere apps på din Ubuntu-enhed. Snap-pakker kommer pakket med deres afhængigheder, hvilket gør dem praktiske at installere på enhver Linux-maskine, uanset hvilken distro der kører.

Snap giver dig adgang til pakkerne fra enten kommandolinjen eller Snap Store.

13. Flatpak

Flatpak er et andet værktøj til pakkehåndtering og softwareimplementering, som i det væsentlige er et system, hvor du kan bygge og distribuere desktop-apps på Linux. Det er et alternativ til snap-pakker på Ubuntu.

Du kan installere Flatpak-apps via kommandolinjen ved hjælp af flatpak-kommandoen. Du behøver ikke bekymre dig om nogen afhængigheder, da flatpak tager sig af alt det for dig.

14. opdatere, opgradere og autofjern

update, upgrade og autoremove er blandt de mest almindelige kommandoer på Ubuntu, så det er vigtigt at forstå forskellen mellem dem. Opdateringskommandoen kontrollerer, om opdateringer er tilgængelige på dit system. Til sammenligning vil du bruge opgraderingskommandoen til at downloade disse opdateringer og udføre opgraderinger på systemniveau udgivet af Ubuntu.

Når du har opdateret apps og systemet, er det en god idé at køre autoremove-kommandoen for automatisk at fjerne eventuelle uønskede pakker eller afhængigheder.

15. GRUB

GRUB, eller Grand Unified Bootloader, er en bootloader til din Ubuntu-enhed. Det er den første ting, der indlæses, når du starter dit system.

GRUB er ansvarlig for at indlæse Linux-kernen. Og når enheden starter op, tjekker den for tilgængelige operativsystemer. Dens fremtrædende funktion er, at den fungerer som en dual bootloader, så du kan bruge Ubuntu og Windows eller andre OS side om side.

Nyd din Ubuntu-oplevelse fuldt ud

Du kan drage fordel af at forstå Ubuntu-terminologi på mange måder. Det kan spare dig for en masse tid og mindske chancerne for fejl. Ovenstående udtryk er de mest almindelige, du vil støde på, så næste gang du indlæser Ubuntu, vil du forstå tingene meget bedre.

Hvis du vil prøve andre Linux-distros end Ubuntu, bør du gøre dig bekendt med flere Linux-relaterede termer, jargon og lingo.