Det største problem for Linux-system- og serveradministratorer er fejlfinding af de opståede fejl. Løsning af disse problemer, håndtering af sikkerhedsproblemer og analyse af den primære årsag bag sådanne problemer fra kommandoskærmen kan nogle gange give alvorlige udfordringer.
Linux i sig selv er et kommandolinjeunivers. Det er ikke nemt at lære alle kommandoerne og deres parametre, endsige bruge dem til at fejlfinde.
Det er derfor, der er Linux-administrationsgrænseflader til at holde alt i syne. De fleste system- og serveradministratorer foretrækker i stedet disse administrative grænseflader til at administrere deres Linux-systemer. Her er grunden til, at du bør overveje at bruge en admin-grænseflade til at administrere en Linux-server.
Hvorfor bruge en administrationsgrænseflade til Linux Management?
For Linux-systemadministratorer er det vigtigt at lære, hvordan disse grænseflader fungerer ud over at vide, hvordan man bruger administrationsgrænsefladerne korrekt. For at opsummere dette kan du tænke på administrationsgrænseflader som værktøjer, du vil bruge mellem din netværksadministrationsstation og det objekt eller det værktøj, du vil administrere, i dette tilfælde en Linux-maskine.
For at du bedre kan forestille dig det, kan du tænke på det på denne måde. Forestil dig, at du har en Linux-server. For at administrere denne server og få adgang til forskellige objekter skal du bruge en eller anden administrationsprotokol. Det er muligt at overvåge forholdet mellem disse styringsprotokoller og det objekt, der skal administreres, med styringsgrænseflader.
Det er ret svært at udføre al denne sporing fra kommandoskærmen. Du skal bruge meget tid på kommandoskærmen og mestre Linux-netværkskommandoer. Desuden, selvom du gør alle disse, er der en øget mulighed for at lave fejl. Som følge heraf vil det være risikabelt og vanskeligt at styre et system manuelt ved hjælp af kommandoer.
Brug af en webgrænseflade til Linux-administration
Webgrænseflader er tilgængelige og nemme at bruge. Hvis du administrerer et system ved hjælp af en webgrænseflade, kan du ofte finde databaser, kundeoplysninger, brugeraftaler, uploadede filer, IP-adresser og endda fejllogfiler på ét sted. Da alt vil være foran dine øjne, kan du udføre dine administrationsoperationer med blot et par museklik.
Hvad er Webmin?
Det er meget praktisk at administrere webbaserede systemer med Webmin. Hvis du har brugt miljøer som cPanel og Plesk før, vil du aldrig være ukendt, når du bruger Webmin. Desuden er Webmin open source og har en masse funktioner.
Webmin giver dig mulighed for at administrere konti for alle registrerede brugere i systemet fra et enkelt sted. Desuden kræves ingen kodningsevner. Du behøver heller ikke skal kommandoer til at konfigurere dit netværk eller ændre netværksfiler, da Webmin også kan hjælpe dig med netværkskonfigurationer.
Et andet administrationsproblem, som Linux-brugere er meget fortrolige med, er diskpartitionering. Webmin kommer med partitionering og automatiske sikkerhedskopieringsfunktioner. Det tager sig også af sikkerhedsprotokoller, så du ikke behøver at bekymre dig om SSL-fornyelse. Derudover er der en kommandoshell-funktion, som du kan bruge til at udstede Linux- og Unix-kommandoer i Webmin.
I dag fortsætter cloud-teknologier med at vokse i et meget hurtigt tempo. Hvis du overvejer at bruge en cloud computing-tjeneste eller ønsker at bygge dit system på en cloud, har Webmin også en cloud-installationsfunktion.
En anden meget nyttig funktion ved Webmin er, at den har forskellige moduler. Da det er open source, kan du skrive dine egne moduler og kan endda drage fordel af færdige moduler på internettet. Ved at bruge Virtualmin GPL-modulet kan du for eksempel styre din hostingtjeneste. Desuden er det muligt at administrere virtuelle værter og DNS herfra.
Hvis du har mere end én virtuel server, opretter Virtualmin GPL en Webmin-bruger for hver virtuel server. Hver server administrerer kun sin egen virtuelle server med Webmin. Det er således muligt at have selvstændige postkasser, hjemmesider, applikationer, databaseservere og software i hver af disse virtuelle servere.
Pakkekonfiguration i Linux System Management
Et andet emne, som Linux-systemadministratorer bør være bekendt med, er pakkekonfiguration og -administration. Når du installerer en pakke på dit system, følger du kun, hvad der sker på kommandoskærmen. Downloadprocessen finder sted, den skriver, hvad de installerede filer er, og du får information om installationen. Dette eventyr er dog ikke så enkelt.
Når du vil installere en pakke, skal den konfigureres for hele systemet. For at give et eksempel fra Debian- og Ubuntu-systemer, er konfigurationsværktøjet, der gør dette debconf. Den konfigurerer den pakke, du vil installere, i henhold til indstillingerne i dpkg-reconfigure fil.
Det ville give mening at undersøge det gennem et eksempel for bedre at forstå, hvorfor du bør overveje at bruge debconf inden for administrationsgrænsefladerne. Du kan forespørge på de tilgængelige pakker i din debconf-database ved hjælp af en simpel kommando. Nedenstående debconf-show kommandoen lader dig forespørge i hele databasen og --listowners parameter returnerer kun ejere:
sudo debconf-at vise--listowners
Prøv nu at omkonfigurere et element efter eget valg vha dpkg-reconfigure:
sudo dpkg-reconfigure wireshark-common
Som du kan se, er en konfigurationsgrænseflade til wireshark-almindelig vil åbne. Nu bliver konfigurationshandlingerne nemmere ved at bruge debconf-grænsefladen. Der er dog ingen debconf-kommando på kommandolinjen. Dette skyldes, at debconf allerede er integreret i dpkg.
Hvis du skal skrive dine egne Linux-pakker og bruge dem i systemadministration, vil det være nyttigt at være bekendt med debconf. Fordi det giver en grænseflade til at tale med brugere, som vil installere din pakke og få noget input fra dem. Til dette skal du bruge frontend- og backend-API'erne, som debconf leverer.
Vigtigheden af administratorgrænseflader i Linux System Management
Der er mange kommandoer, du kan bruge, når du administrerer Linux-systemer og -servere. Hver af disse kommandoer har snesevis af forskellige parametre. Det er selvfølgelig meget værdifuldt for dig at blive fortrolig med og lære om dem. Du kan dog ikke ignorere den bekvemmelighed og tilgængelighed, som administrationsgrænseflader giver.
Selv bare for at ændre en grundlæggende konfigurationsindstilling, skal du foretage nogle ændringer i filerne. Desuden kan disse ændringer beskadige dit system. I et storstilet projekt kan sådanne konfigurationsproblemer give enorme problemer med hensyn til både udgifter og sikkerhed. Administrationsgrænsefladerne vil dog redde dig fra hele denne bunke af kommandoer og parametre.
Hovedformålet her er at reducere arbejdsbyrden og spare tid. Webmin og debconf er blot eksempler. Du vil måske også lære teknologier som f.eks Cockpit og Nagios. Disse er kraftfulde Linux-system- og serveradministratorværktøjer, der bruges hyppigt og vil være nyttige for dig.
