Internet-svindel er udbredt, og jobsøgningsbranchen er ingen undtagelse. Svindlere ved, at der er masser af mennesker derude, der leder efter arbejde og bruger det til deres fordel. Hvis en rekrutterer kontakter dig om et job, og dine instinkter fortæller dig, at noget måske ikke er lige om situationen, er der almindelige ting, som jobsvindlere gør, der kan bekræfte din mistanker.
Du kan undgå at blive offer for en beskæftigelsesfidus ved at være opmærksom på de røde flag, der giver dig en indikation af, at jobbet ikke er lovligt.
Mens nogle headhuntere kan finde dit CV på en jobtavle eller få dine kontaktoplysninger via netværk, kan du bør lave dit hjemmearbejde om en virksomhed og den stilling, de tilbyder dig, hvis du ikke aktivt søgte til job.
Svindlere søger jobsider igennem på udkig efter aktive jobsøgende, fordi de ved, at de vil være mere modtagelige for at falde for fidusen. Dit ønske om at finde et nyt job kan gøre dig sårbar over for den ulempe, de løber.
2. Rekruttereren laver interviewet over en beskedtjeneste
Svindlere ønsker ikke, at du skal kunne identificere dem. Selv når de interviewer via Skype, Zoom eller Google Hangouts, vil de enten kun bruge lydfunktionen eller lade dig bruge beskedfunktionen.
Hvis rekruttereren interviewer dig telefonisk, vil opkaldet komme fra et privat eller maskeret nummer, som du ikke kan ringe tilbage til. En professionel rekrutterer vil ikke bruge instant messaging til at gennemføre interviews.
3. Rekruttereren beder om personlige oplysninger og identifikation
Det er ikke usædvanligt, at en ansættelseschef beder om dit personnummer til skattemæssige formål, når du først får jobbet. Hvis det er til skattemæssige formål, er der en formular, der skal udfyldes, og din arbejdsgiver bør give dig den.
Hvis rekruttereren beder om en kopi af dit kørekort eller bankoplysninger, burde det vække alarmer – spørgsmålet om, hvorfor rekruttereren har brug for oplysningerne. Nægt at oplyse dataene, hvis rekruttereren ikke kan give en god grund til at have brug for detaljerne, især hvis de ønsker det med det samme.
Måden, hvorpå svindlere kan stjæle din identitet, udvikler sig konstant, ligesom andre cybersikkerhedstrusler. Du kan være interesseret i at lære om cybersikkerhedstendenser, du bør kende til.
4. Rekruttereren sender e-mail fra en generisk konto
Vær opmærksom på den e-mail, som rekruttereren bruger til at kommunikere med dig. Domænet skal matche virksomhedens hjemmeside. Nogle svindlere kan forsøge at få domænet til at ligne, hvad det skal være, men bruger stavefejl, ekstra bogstaver eller tegnsætning.
Pas på e-mails fra rekrutterere fra e-mail-tjenesteudbydere såsom:
- gmail.com
- mail.com
- yahoo.com
- Andre gratis e-mail-udbydere
Hvis cybersikkerhed er på din radar, kan du være interesseret i lære måder, hvorpå svindlere kan udnytte din e-mailadresse.
5. Rekruttereren beder dig om at betale for noget
Mange svindlere bruger arbejde hjemmefra til at finde deres ofre. Der er to måder, hvorpå denne fidus kan fungere. Den første måde er, at svindleren beder dig om penge direkte. Hvis du stiller spørgsmålstegn ved, hvad det er til, kan rekruttereren sige, at det er gebyret for at køre et baggrundstjek på dig for at sikre din ansættelse, og andre vil sige, at det er et rekrutteringshonorar.
Andre svindlere giver dig falske checks og fortæller dig, at pengene er til dig til at købe dit kontorudstyr. Checken vil altid være på et beløb, der overstiger udgifterne til udstyret, og rekrutteringsgiveren vil henvise dig til at sende de overskydende midler tilbage til dem. Denne handling sætter dig i en sårbar position, fordi det er dig, der indbetaler den svigagtige check.
Velrenommerede arbejdsgivere sender dig det nødvendige udstyr eller refunderer dig de brugte penge. Du skal være forsigtig, når du køber noget online, fordi svindlere også sælger varer online. Du burde finde tips til at spotte svindelleverandører, når du handler online.
6. Jobtilbud kommer for hurtigt
Hvis rekruttereren tilbyder dig stillingen umiddelbart efter samtalen, bør dette fungere som et rødt flag for dig. Typisk ser beskæftigelsesrejsen sådan her ud:
- Du ser et job, du vil søge, og indsender et følgebrev og CV.
- Du laver nogle færdighedsprøver for at bevise din kompetence.
- Den ansættelsesansvarlige har et indledende screeningsopkald med dig.
- Du har et interview med din potentielle chef.
- Ansættelseschefen tjekker dine referencer.
- Du får jobbet.
De fleste arbejdsgivere ønsker at kende din personlighed for at se, hvordan du passer ind i det eksisterende team, før de tilbyder dig jobbet. Oplysningerne på dit CV er ikke nok til at fortælle dem, om du stemmer overens med virksomhedskulturen og det team, du ville arbejde med.
7. Jobtilbud lyder for godt til at være sandt
Vi har alle hørt, at hvis det lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis det. Mens nogle siger, at dette er et pessimistisk synspunkt, er det et realistisk synspunkt, der kan spare dig for fremtidig hjertesorg. Her er nogle tilbud, du skal være opmærksom på:
- Rekruttereren tilbyder en løn, der langt overstiger dine forventninger eller branchestandarden.
- Lignende stillinger kræver en færdighedstest eller en gennemgang af din portefølje, men dette job gør det ikke.
Svindlere bruger lokkende jobtilbud til at lokke folk i deres fælde. Hvis det ikke føles rigtigt, så stol på dine instinkter og afslå jobtilbuddet. Nogle gange kommer jobopslaget eller jobtilbuddet fra sociale medier. Vær opmærksom på Instagram-svindel, og lær hvordan du undgår dem.
8. E-mails fra rekruttereren er fulde af grammatiske fejl
Det ville være bedst, hvis du var på vagt over for et jobtilbud fyldt med grammatik-, stave- og tegnsætningsfejl. Selvom ingen er perfekte, bør det være et advarselstegn, hvis ansættelseschefen ikke tager sig tid til at sende kommunikation uden åbenlyse fejl. Nogle andre ting, du bør kigge efter i dine e-mails med rekruttereren inkluderer:
- E-mail lyder scriptet
- Akavet formulering
- For formelt
9. Du er ikke i stand til at bekræfte virksomheds- eller rekrutteringsoplysninger
Hvis du ikke kan finde noget om den virksomhed, du skal arbejde for, kan jobtilbuddet være et fupnummer. Selv nye virksomheder har en online tilstedeværelse, uanset om det er en Facebook- eller LinkedIn-virksomhedsside. Det ville hjælpe, hvis du også kiggede på den rekrutterer, der kontaktede dig.
Tjek, om de har en LinkedIn-konto, så du kan tjekke, hvad de laver, og hvem de arbejder for. Mangel på online tilstedeværelse betyder, at den virksomhed, du er blevet tilbudt et job for, ikke er legitim.
Undgå at blive offer for jobsvindel
Det kan være smigrende at tænke på, at en rekrutterer har søgt og tilbudt dig det job, du drømmer om. Svindlere håber, de giver et tilbud så godt, at det er svært at afslå. Tillad ikke dine følelser at sløre din dømmekraft, når du modtager et jobtilbud, især hvis det kom uopfordret.
Udfør din due diligence, før du deler personlige oplysninger eller bruger penge. Jobsøgende er ikke de eneste, der er sårbare over for svindlere; arbejdsgivere skal passe på ikke at blive snydt, når de ansætter online.