macOS og Linux er begge gode operativsystemer. De er begge inspireret af Unix og er stabile og robuste.
Meget som disse to operativsystemer har til fælles, er de unikke på hver deres måde. Lad os tage et kig på nogle vigtige forskelle mellem macOS og Linux.
Kort historie om macOS og Linux
Hoveddelene af macOS og Linux er kernen, kerneværktøjer, GUI- eller skrivebordsmiljøet og applikationer.
macOS er baseret på en BSD Unix-kerne kendt som Darwin, som er open source. De andre dele af macOS (for eksempel GUI og kerneapplikationer) er lukket kildekode og proprietære. Apple bygger og vedligeholder disse softwaresystemer, og de kommer som en del af din Mac-enhed.
Apple overtog Unix til macOS i begyndelsen af 2000'erne. Før det var macOS baseret på et ikke-Unix-operativsystem.
Linux på den anden side startede som et personligt projekt og som en klon af Unix-operativsystemet i begyndelsen af 90'erne af Linus Torvalds. Strengt taget er Linux bare kernen. Selve operativsystemet består af kernedele såsom GNU-værktøjerne og skrivebordsmiljøer såsom GNOME, KDE osv.
1. Open Source vs. Proprietær software
Både Linux og macOS bruger i høj grad open source-software, men mens Linux-distributioner er udelukkende open source, er dele af macOS lukket kildekode og proprietære.
Fra open source-kernen til kerne-GNU-værktøjer og GUI-miljøer er Linux indbegrebet af gratis og open source-software. Du er fri til at ændre og ompakke hele OS efter din smag. Du kan endda kommercialisere og tjene penge på det, som det er tilfældet med Red Hat Enterprise Linux.
I de fleste tilfælde kræver licensvilkårene for Linux, at de ændringer, du foretager, også offentliggøres for fællesskabet.
Med macOS er det primært kernen, der er open source. De andre dele såsom skrivebordet og applikationer er ikke open source. Selvfølgelig er andre komponenter fra Apple såsom programmeringssproget Swift open source.
I modsætning til Linux, som du kan bruge på enhver hardware efter eget valg, er macOS beregnet til at blive brugt på Mac-enheder. Når du køber en pc fra Apple, betaler du både for softwaren og hardwaren.
2. Software Management
Linux har længe omfavnet konceptet med at have centrale softwarelagre, hvorfra brugere nemt kan downloade og installere applikationer ved hjælp af kommandolinjen eller via grafiske værktøjer.
De fleste Linux-distros kommer med pakkeadministratorer såsom APT på Debian-baserede distros, DNF eller Yum på Fedora og Red Hat Enterprise Linux og Pacman på Bue-baserede distros. Med en pakkehåndtering kan du nemt installere, fjerne, opdatere og administrere softwareapplikationer på din pc.
Den traditionelle metode til at installere applikationer på macOS er via applikationsmappen. Du downloader den applikation, du vil installere, fra internettet og trækker den derefter ind i applikationsmappen, og macOS tager sig af resten.
En anden, nyere mulighed er at bruge Mac App Store til at installere softwareprogrammer.
Du kan også bruge Homebrew, en pakkehåndtering, der fungerer på macOS på en meget lignende måde som Linux-pakkeadministratorer såsom APT. Homebrew virker også på Linux.
3. Fremtrædende kommandolinje
Den sande kraft af Linux er i terminalen eller kommandolinjen. macOS har en lignende terminalemulator tilgængelig, men meget af opmærksomheden går til det smarte Mac-skrivebord.
Terminalen giver dig mulighed for at interagere med din pc og softwareressourcer på en effektiv og nem måde. Plus det giver dig mulighed for nemt at automatisere og planlægge opgaver. Softwareingeniører, avancerede brugere og systemadministratorer, der kører Linux, inkorporerer i høj grad terminalen i deres arbejdsgang.
De fleste Linux distros bruger Bash (GNU Bourne Again Shell) som standard shell for terminalen. I 2019 erstattede Apple Bash-skallen til fordel for Zsh (Z-shell). Z-skallen er meget tilpasselig og deler mange ligheder med Bash, ksh og tcsh.
Fordi Linux og macOS for det meste bruger lignende skaller, vil de kernekommandoer, du kører på en Linux-pc, også fungere på din Mac og omvendt.
4. Desktop-miljøer
I de tidlige dage af Linux blev operativsystemer baseret på kernen ikke leveret med en GUI, og de fleste Linux-servere gør det stadig ikke. Du skulle interagere med operativsystemet via terminalen. Med tiden blev skrivebordsmiljøer udviklet til at hjælpe brugere med at interagere med operativsystemet i en mere intuitiv og venlig måde, så operativsystemet kunne henvende sig til både avancerede og ikke-tekniske brugere.
Som med alt andet Linux, er der flere skrivebordsmiljøer som du kan vælge imellem, som alle tilbyder en unik måde for dig at interagere med systemet på. Nogle fremtrædende skrivebordsmiljøer inkluderer GNOME, XFCE, KDE, Deepin osv. Du kan frit installere flere skrivebordsmiljøer på Linux, men du kan kun bruge et ad gangen.
GUI'en på macOS er standard og den samme for alle brugere. Bortset fra at ændre baggrunde, temaer og lignende tweaks, har du ikke mulighed for at installere en anden desktop manager, der ændrer den måde, din macOS ser ud og føles på.
5. Begrebet multiple distributioner
På Linux er en distro eller distribution en bestemt type Linux, der kommer med et specifikt sæt applikationer, skrivebordsmiljø og systemværktøjer. Forskellige distros er normalt målrettet mod et bestemt sæt brugere, såsom etiske hackere, kunstnere, programmører, softwareudviklere osv.
Der er bogstaveligt talt tusindvis af Linux-distros, som du kan vælge imellem afhængigt af din arbejdsgang. For eksempel bruges Kali Linux, en Debian-baseret distro, mest til etisk hacking og penetrationstest. Den kommer med masser af værktøjer og værktøjer, der er egnede til etiske hackere.
Arch Linux er et andet eksempel på en Linux-distro, der er let og kommer med minimale værktøjer. Det er meget brugt af Linux-entusiaster og nørder, der kan lide at tilpasse deres operativsystemer fra bunden.
På den anden side, med macOS, får alle den samme slags operativsystem, uanset hvad deres passion eller arbejde er. Det skyldes, at Apple er det eneste firma, der udvikler og kontrollerer styresystemet. Det ville være kontraproduktivt for Apple at opretholde flere varianter af et enkelt operativsystem.
Grunden til, at der er så mange Linux-distros koges ned til det faktum, at Linux-kernen og dens kernekomponenter alle er open source. Dette giver brugerne mulighed for nemt at skabe nye Linux-varianter, der er målrettet mod en bestemt målgruppe.
Linux vs. macOS: The Battle of the Best
Linux og macOS er begge gode og deler noget Unix-arv. For eksempel kommer begge med en lignende kommandolinjeskal og har en identisk filstruktur. Alle andre forskelle stammer fra det faktum, at Linux-kernen er open source, og enhver kan frit ændre den.
Ikke sikker på, hvilken Linux-distro du skal bruge? Med hundredvis af Linux distros at vælge imellem, kan det være svært at finde den rigtige. Debian-baserede distros såsom Ubuntu og Pop!_OS er fantastiske og nemme at starte med.
