Den 10. marts 2021 blev House Resolution 1735 indført i den amerikanske kongres. Samtidig er et lignende lovforslag, S. 673, blev indgivet i det amerikanske senat. Lovforslaget om Journalism Competition and Preservation Act of 2021 (JCPA) er siden gået frem og tilbage på Hill og gennemgået adskillige ændringer og revisioner.
Men hvad er JCPA egentlig, hvorfor har vi brug for det, og hvorfor vækker det kontroverser i digitale medier?
At bringe små nyhedsorganisationer sammen
Ifølge Sammendrag af den amerikanske kongres om H.R. 1735:
Dette lovforslag skaber en fireårig sikker havn fra antitrustlovgivningen for trykte, broadcastede eller digitale nyhedsselskaber, som de kollektivt kan forhandle med online indholdsdistributører (f.eks. sociale medievirksomheder) vedrørende de vilkår, hvorpå nyhedsvirksomhedernes indhold må distribueres via onlineindhold distributører.
Hvis dette vedtages i lov, giver det mulighed for en undtagelse i antitrustlovgivningen for nyhedsorganisationer. Det betyder, at de kan slå sig sammen og tvinge onlineindholdsplatforme som Facebook og Google til at betale dem for at linke til eller dele uddrag fra deres offentliggjorte indhold.
Hvorfor foreslås JCPA?
En af grundene til, at lovforslaget er foreslået i den amerikanske kongres og senat, er på grund af de negative sociale medieplatforme har på nyhedsorganisationer. Da offentliggjorte nyheder nu let kan læses gratis online, mistede mange traditionelle nyhedsmedier deres abonnement og salgsindtægter.
Dette forstærkes yderligere af det faktum, at onlinekilder, især fra større nyhedsorganisationer og top upartiske og uafhængige globale nyhedsoutfits, er let at dele, især på sociale medier.
Ifølge UNC Hussman School of Journalism and Media, har USA mistet næsten 1.800 aviser siden 2004. Det betyder, at næsten 200 amter i USA ikke er dækket af nogen medieenhed, hvilket efterlader dets indbyggere i mørket, især med hensyn til lokale spørgsmål. Ikke desto mindre nogle lokale nyhedsapps lader dig stadig streame gratis.
Ved at tillade mindre nyhedsorganisationer at slå sig sammen, håber kongressen, at de får nok masse og magt til at forhandle med teknologigiganter som Google og Facebook om vederlag, når de linker til deres indhold. Teoretisk set ville dette give disse små medievirksomheder mulighed for at overleve og trives ved at sikre, at de bliver betalt, når onlineplatforme linker til deres indhold.
Desuden er det ikke første gang, der opstår problemer omkring linkskatter til onlinejournalistik. I 2021 vedtog den australske regering en lov med lignende fokus som JCPA, hvilket forårsagede en udfald mellem Microsoft, Google og Facebook.
Support til JCPA
JCPA modtager støtte fra News Media Alliance (NMA). De fortæller, at på trods af den øgede trafik til nyhedssider, så har mange det økonomisk svært. NMA hævder, at platforme tager 70 % af omsætningen i digital annoncering og opkræver udgivere "ad-tech-skat", hvilket efterlader nye udgivere med ringe eller ingen indtægter.
NMA udgav endda en hvidbog om, hvordan Google misbruger sin markedsledende position til at have monopol på nyheder. Rapporten anbefaler JCPA som en måde "at løse dette ekstreme markeds- og juridiske svigt."
Utilsigtede konsekvenser
Mens lovens ånd ønsker at puste nyt liv i industrien for små aviser i USA, er journalister på vagt over for utilsigtede konsekvenser. Deres største bekymring er, at denne lov fundamentalt ville ændre amerikansk lov om ophavsret – specifikt ejerskabet af links og uddrag.
De siger, at hvis nyhedsorganisationer begrænser, hvem der kan linke til deres indhold, kan det kvæle den frie informationsstrøm. Desuden kan tilføjelse af uddrag fra den linkede artikel, som typisk anses for at være tilladt under hensyn til rimelig brug, blive forbudt i henhold til den nye lov.
Det Electronic Frontier Foundation selv påpeget følgende:
...et udkast kræver endda, at virksomheder viser bestemte links, uanset om de vil eller ej, hvilket giver anledning til alvorlige bekymringer om ytringsfrihed...
Det er dog uklart, om denne bestemmelse er blevet fjernet fra de seneste versioner af H.R. 1735.
Andre journalistgrupper påpeger også, at denne nye lov kan gavne store nyhedsselskaber og de største online platforme uden væsentlige gevinster for mindre nyhedsoutfits. Dermed ville det forankre monopoler i både medierne og internetrummet.
Fri presse påpegede også flere fejl i JCPA i et brev, såsom loven, der ikke fokuserer på den slags nyhedsorganisationers fællesskaber behovet, forskellen i, hvordan nyhedsorganisationer og onlineplatforme værdsætter nyheder, og vanskeligheden ved at håndhæve dem, hvis det skulle blive lov.
JCPA er et tveægget sværd
Ifølge nogle meningsmålinger mener mange amerikanere, at store teknologivirksomheder udnytter nyhedsorganisationer for egen vindings skyld. Derfor byder de JCPA velkommen for at hjælpe med at holde konkurrencen i live og samtidig hjælpe nyhedsorganisationer med at overleve og trives.
Andre nyhedsorganisationer siger dog, at H.R. 1735 bør revideres for at sikre, at den ikke går ud over den nuværende lov om ophavsret og endda overskrider den første ændring. De er også forsigtige med, at JCPA kan kvæle den frie informationsstrøm, som internettet letter.
Journalism Competition and Preservation Act har til formål at hjælpe nyhedsorganisationer med at have en chance mod store teknologivirksomheder. Det kunne dog uforvarende skabe et nyhedskartel med enekontrol over online nyhedsinformation. Som sådan bør den amerikanske kongres og senat træde varsomt og sikre, at JCPA arbejder til det amerikanske folks bedste.