GNU/Linux-distributioner har brug for bootloadere under installationen. Disse bootloadere er ansvarlige for at indlæse systemfiler, der kører, når du installerer en GNU/Linux-distro. Hvis du udvikler en GNU/Linux-distribution, skal du muligvis arbejde med bootloadere, så brugerne kan installere det på deres systemer.

En sådan bootloader er Syslinux. Der er flere typer af Syslinux, hver dedikeret til et specifikt filsystem. Her er alt hvad du behøver at vide om Syslinux bootloadere, inklusive hvordan du installerer dem.

1. SYSLINUX

SYSLINUX er Syslinux's variant til FAT filsystemer. Dette er også den ældste type Syslinux bootloader. Det understøtter FAT12, FAT16 og FAT32 filsystemer. Hvis du bruger Windows eller DOS, er SYSLINUX den, du skal gå efter.

Struktur af SYSLINUX

Hvis du downloader SYSLINUX vha spejl links, får du et komprimeret arkiv. Når du åbner denne mappe, vil du se bios mappe inde. Under denne mappe er der mbr og kerne mapper.

På diskens opstartssektor kræver du mbr.bin fil placeret i

instagram viewer
/bios/mbr vejviser. Inde i /bios/core bibliotek, kan du se ldlinux.sys fil, som er kernefilen i SYSLINUX.

ldlinux.sys har brug for ldlinux.c32 fil til arbejde. Derfor, ldlinux.c32 og ldlinux.sys skal være i samme mappe.

Andre filer skal også være i den aktuelle mappesti eller undermapper til den aktuelle mappesti. Du kan se på syslinux.cfg config-fil til dette. Det skal være i den aktuelle mappesti, og du skal selv oprette denne fil.

Du kan eventuelt finde plugins, hjælpefiler og andre konfigurationsfiler under det overordnede bibliotek.

Installerer SYSLINUX

Du kan se placeringen af ​​SYSLINUX-installationsfilerne i henhold til systemerne i nedenstående tabel:

Windows Linux DOS
  • Syslinux.exe-filen under vinde 32 biblioteket er til 32-bit Windows
  • Syslinux64.exe-filen under vinde 64 biblioteket er til 64-bit Windows
  • Syslinux-filen placeret i linux vejviser
  • Syslinux-filen placeret i dos vejviser

De standardkommandoer, du kan bruge til at installere SYSLINUX på en disk, er som følger:

# Til 32-bit Windows med DOS
syslinux -m -a -d <vejviser><skillevæg>
# Til 64-bit Windows
syslinux64 -m -a -d <vejviser><skillevæg>
# Til Linux
syslinux -i <skillevæg>

2. EXTLINUX

EXTLINUX-bootloaderen understøtter filsystemerne ext2, ext3, ext4, btrfs, FAT12, FAT16, FAT32, NTFS, XFS, HFS og UFS. Arbejdslogikken og filstruktur af EXTLINUX er nøjagtig det samme som SYSLINUX. Det er bare mere avanceret med hensyn til filsystemunderstøttelse og har et par ekstra funktioner.

EXTLINUX er et godt valg, hvis du vil installere GNU/Linux-kernen på din computer. Du kan installere EXTLINUX først og straks placere GNU/Linux-kernen oven på denne partition.

Andre detaljer du bør vide, EXTLINUX har været tilgængelig siden version 3.00 af Syslinux. Også dem, der bruger forskellige versioner, bør vide, at ext4, btrfs, FAT12, FAT16 og FAT32 support kom til EXTLINUX i version 4.00, NTFS-understøttelse i version 4.05, XFS-understøttelse i version 5.00 og UFS-understøttelse med HFS kom i version 5.00.

Struktur af EXTLINUX

Ligesom SYSLINUX er EXTLINUX's kernefil ldlinux.sys. Reglerne specificeret i SYSLINUX vedrørende kernefilens bibliotek gælder også her. I modsætning til SYSLINUX er konfigurationsfilen for EXTLINUX extlinux.conf.

Installerer EXTLINUX

Hvis du har downloadet den seneste version af Syslinux, kan du finde en opsætningsfil i /bios/extlinux folder. Du kan bruge denne fil med visse kommandolinjeindstillinger.

Du kan bruge følgende kommando til at installere bootloaderen:

extlinux --installer <nuværende-mappe-sti>

Andre parametre du kan bruge er også:

# For at opdatere en installeret diskenhed
extlinux --opdatering <nuværende-mappe-sti>
# For at installere på RAID-partitionen
extlinux --raid --installer <nuværende-mappe-sti>
# For at opdatere en installeret RAID-partition
extlinux --en gang /initrd.img root=/dev/sda0 initrd=initrd.img vga=794 /boot/extlinux

I EXTLINUX kan du nemt lave enhver indledende specifikation fra kommandolinjen. Dette system kaldes Hjælpedatavektor (ADV). Du kan se, hvordan du bruger det i følgende eksempler:

# Eksempel - en gang brug
extlinux --en gang /initrd.img root=/dev/sda0 initrd=initrd.img vga=794 /boot/extlinux
# Enkelt indledende specifikation er lavet, og du ønsker at fjerne denne status
extlinux --clear-en gang <nuværende-mappe-sti>
# Hvis EXTLINUX er installeret på en RAID-1 (anbefalet) partition, skal du nulstille ADV'en for at rydde den oprindelige specifikation
extlinux --reset-adv <nuværende-mappe-sti>

Nogle funktioner i EXTLINUX

I modsætning til SYSLINUX kan EXTLINUX få adgang til enhver mappe på lagerenheden. Navngivningen af ​​mappestier er den samme som i GNU/Linux. Hvis der ikke er "/" tegn, EXTLINUX bruger den aktuelle mappe. Du kan bruge en mappesti på op til 511 tegn.

EXTLINUX understøtter også aliaser. Du bør dog ikke beholde disse aliaser for længe, ​​da du kan sidde fast i stiblokken. Når du bruger aliaser, behøver du kun at navngive mapper af Linux-typen.

3. ISOLINUX

Hvis du skal bruge Syslinux til cd'er og dvd'er, bør du være bekendt med ISOLINUX. Men i dag er USB'er mere udbredte end cd'er og dvd'er. Derfor er brugen af ​​ISOLINUX mindre end andre Syslinux-typer.

Hvad du skal bruge for at installere ISOLINUX

For at installere ISOLINUX skal du først downloade Syslinux. Du skal bruge software som en cd- eller dvd-brænder for at installere ISOLINUX. Hvis du skal bruge dvd'er, skal dvd-brænderen også understøtte oprettelse af boot-diske. Bemærk, at hvis du brænder ISOLINUX til en ikke-genskrivbar cd eller dvd, kan du muligvis ikke bruge din cd igen. Derfor giver det mening at bruge en genskrivbar cd til dette.

Struktur af ISOLINUX

Det kerne bibliotek gemmer isolinux.bin fil. Hvis du skal lave et billede, har du også brug for boot.cat fil.

Den aktuelle mappe skal indeholde ISOLINUX-konfigurationsfilerne, nemlig isolinux.cfg eller syslinux.cfg. Denne fil oprettes eller kopieres ikke under installationsprocessen, så du skal manuelt foretage de nødvendige justeringer. Hvis denne fil ikke findes, forsøger ISOLINUX at åbne et billede ved navn Linux uden parametre og afgiver en fejl, der angiver, at billedet ikke kunne findes.

ISOLINUX vs. mkisofs

For at oprette et ISOLINUX CD-image kan du bruge programmet mkisofs. Sørg for at bruge den seneste stabile version af hjælpeprogrammet.

Eksempel på brug af mkisofs er som følger:

mkisofs -o <iso-image-to-create> -b <nuværende mappe>/isolinux.bin -c <nuværende mappe>/boot.cat -no-emul-boot -boot-load-størrelse 4 -boot-info-table <mappe-af-filer-og-mappe-der-skal-lægges-i-billedet>

Som indlysende behøver du ikke bruge den førnævnte kommando, som den er. Du kan også bruge disse parametre separat.

Filnavngivning Understøttet af ISOLINUX

I ISOLINUX er skilletegnet i mappestier i UNIX-formatet og bruger skråstreg (/) Karakter. En enkelt / angiver den aktuelle mappe for ISOLINUX. I ISOLINUX må mappestier være på maksimalt 255 tegn. Den bruger kun ISO 9660-filnavngivningen, og det er nødvendigt at bruge niveau et (8,3 tegn) eller niveau to (31 tegn) i ISO 9660.

Derudover er der nogle ting, du bør huske på:

  • ISOLINUX diskrete filer, afstandstype, logisk blok og sektorer understøttet størrelse er kun 2048 bytes
  • Når du monterer et ISOLINUX installeret billede i GNU/Linux, skal du tilføje norock, nojoliet egenskab af -o parameter til mount kommandoen
  • Hvis computeren har problemer med at åbne ISOLINUX, brug isolinux-debug.bin i stedet for isolinux.bin ved installation af ISOLINUX. På denne måde kan du se fejlmeddelelserne.

ISOLINUX til harddiske

ISOLINUX understøtter flere ISO-billeder siden version 3.72. Du kan bruge isohybrid værktøj til at oprette flere ISO-billeder fra et cd- eller dvd-billede med ISOLINUX installeret.

Dens brug er som følger:

isohybrid <navn-på-billede-fil>

Men med denne proces øges størrelsen af ​​billedfilen med i gennemsnit 1 MB.

4. PXELINUX

PXELINUX er en type Syslinux, der bruges til at indlæse operativsystemet fra en TFTP-server. Det er til arbejdsstationer, der fungerer uden en diskvolumen. Det hjælper, når du installerer netværksadapter PXE (Pre Execution Environment) fra en server, der bruger BOOTP- eller TFTP-protokoller med DHCP.

For at bruge PXELINUX kræver du en BOOTP- eller TFTP-server og en bootbar computer fra et andet netværk eller virtualiseringssoftware.

Struktur af Pxelinux

I BOOTP- eller TFTP-serverbiblioteket, kernefilen pxelinux.0 skal være placeret i rodmappen. Hvis du har downloadet den seneste version, er denne fil i /bios/core. Også PXELINUX's konfigurationsfil er pxelinux.cfg. Du kan finde valgfri plugins, hjælpefiler, billeder og andre konfigurationsfiler under den aktuelle mappe.

Syslinux Bootloader-typen afhænger af dine mål

For at kunne bruge din GNU/Linux-distribution på andre enheder og transportere den komfortabelt rundt, har du brug for en bootloader. Syslinux er blot en af ​​disse bootloadere. Du kan vælge en af ​​Syslinux-varianterne afhængigt af din tilsigtede brugssituation og målmiljøer.

Desuden vil disse Syslinux-typer variere afhængigt af hvor og hvordan du flytter din GNU/Linux-distribution eller kerne. Udover Syslinux kan du også bruge andre bootloadere som et alternativ.