Bootloaderen er den software, der indlæser operativsystemet, når computeren starter op. En bootloader kan også give brugeren en lille interaktiv grænseflade og hjælpeprogrammer. Samtidig bestemmer bootloaderen opstartsmulighederne for operativsystemet. Software som GRUB, LILO og Das U-boot er nogle eksempler på bootloadere.
Syslinux er en samling bootloadere, der bruges af Linux-brugere globalt. Her er alt hvad du behøver at vide om Syslinux og dets mappestruktur.
Hvad er Syslinux?
Syslinux har to betydninger. Den første er operativsystem bootloader, som bruger Linux-kernen på IBM-kompatible computere. Den anden er SYSLINUX-bootloaderen, der bruges i FAT-filsystemet. Det meste af tiden kan du se både Syslinux og SYSLINUX bruges i flæng. Der er en misforståelse her. For at præcisere er Syslinux til IBM-kompatible systemer, mens SYSLINUX er til FAT-filsystemet.
Syslinux er til maskiner, der bruger x86 CPU-arkitekturen. Når computeren starter, indlæses operativsystemet enten fra harddisken, USB, hukommelseskortet eller netværket. Med Syslinux er det også muligt at åbne filer, der kører direkte fra processoren. Du kan installere den på enhver lagerenhed og justere hver af dens konfigurationer efter dine præferencer.
Der er fire forskellige typer af Syslinux bootloadere:
- SYSLINUX: Installeres på FAT-filsystemer
- EXTLINUX: Installerer på ext, btrfs, FAT, NTFS, XFS, UFS og HFS filsystemer
- ISOLINUX: Installeres på cd'er og dvd'er
- PXELINUX: En type netværksbootloader
Hvor kan man hente Syslinux
Syslinux er en GNU GPL-licenseret bootloader. Derfor kan du få Syslinux gratis, gengive den, ændre kildekoden og distribuere den til andre.
At downloade og installere Syslinux er ret ligetil. Du kan brug spejllinks for at få den mest opdaterede version af Syslinux. Den er tilgængelig i formater som ZIP, TAR og TAR.GZ. Udkomprimer disse filer umiddelbart efter at have downloadet dem for at begynde at bruge dem.
Syslinux-arkivkatalogstrukturen
Det komprimerede arkiv, du lige har downloadet, indeholder nogle filer og mapper. Nedenfor kan du finde en informativ tabel over filerne i den.
| Vejviser | Beskrivelse |
| tegntabel | Information om forskellige tegnsæt |
| com32 | .c32-filer inkluderet i Syslinux |
| kerne | Syslinux kernefiler |
| dok | Syslinux dokumentation og SYSLINUX's logo |
| diag | Syslinux diagnostiske værktøjer |
| dos | Installationsfilen for Syslinux til DOS |
| dosutil | Nogle værktøjer til DOS |
| extlinux | EXTLINUX opsætningsfil til Linux |
| linux | SYSLINUX opsætningsfil til Linux |
| mbr | Startup sektorer |
| memdisk | MEMDISK plugin |
| prøve | Eksempel filer |
| txt | Beskrivelser til Syslinux |
| utils | Værktøjer til Linux |
| vinde 32 | 32-bit installationsfilen Syslinux til Windows |
| vinde 64 | 64-bit installationsfilen af Syslinux til Windows |
Forstå filerne fundet i Syslinux-arkivet
De filer, du finder, når du downloader og udpakker Syslinux, inkluderer installationsfiler, biblioteksfiler, bootfiler, kernefiler og plugins.
Installationsfiler
Som altid skal du bruge kommandolinjen og nogle parametre, når du bruger installationsfilerne. Når du kører disse filer, foregår installationsprocessen på den ønskede lagerenhed. De nævnte parametre er et sæt kommandoer, der angiver, hvor og hvordan installationsprocessen vil finde sted.
Opstart af filer
Der er opstartsfiler til installation af Syslinux på USB, CD eller netværk. Disse filer er til medier, der kræves til installation, såsom USB eller CD. Der er forskellige typer af Syslinux, og opstartsfilerne varierer i alle typer. For eksempel kræver PXELINUX manuel installation. Derfor ville det ikke være korrekt at generalisere arbejdslogikken for opstartsfilerne.
Biblioteksfiler
Biblioteksfiler, som i mange programmer, beskriver de biblioteker og kernefiler, der kræves til softwaresystemet. Den har været tilgængelig siden den femte version af Syslinux.
Derudover er det meget nyttigt at have disse filer i en enkelt mappe, især med hensyn til plads- og ydeevnestyring. Mange plugins ønsker at bruge de samme filer og biblioteker, så det er en god idé at give fælles kode ét sted i stedet for at kopiere disse filer og øge den brugte plads.
Kernefiler
System- og kernefiler gemmes i lagerenheden, hvor Syslinux er. Du behøver ikke at installere en kopi af den relevante kernefil. Dette sker automatisk under installationen. Men du skal selv kopiere andre filer, der udgør Syslinux, til den aktuelle mappe. Hvis disse filer ikke findes, og du starter computeren med den disk, vil en opstartsfejlmeddelelse dukke op.
Plugins
Syslinux-plugins er et sæt filer, der tilføjer yderligere funktionaliteter til programmet. Og som med open source-software, kan du bruge disse plugins til at tilpasse Syslinux og gøre det mere bekvemt for dig at bruge. Du kan endda selv udvikle Syslinux-plugins, hvis du er udvikler.
Nedenfor vil du se nogle plugins til Syslinux:
| Plugin | Fil | Sti |
| Kædelæsser | kæde.c32 |
|
| MEMDISK | memdisk |
|
| Åbningsmenu på tekstdisplay | menu.c32 |
|
| Åbningsmenu på grafisk display | vesamenu.c32 |
|
| Hardwaredetektionsværktøj | hdt.c32 |
|
| Multi-boot installationsprogram | mboot.c32 |
|
| Seriel interface | sysdump.c32 |
|
| Computer genstarter | genstart.c32 |
|
| Computeren slukkes | poweroff.c32 |
|
Syslinux Bootloader forklaret!
Hvis du skal arbejde med FAT-filsystemet, er Syslinux en af de bedste måder at undersøge Linux bootloader-muligheder på. Syslinux vil hjælpe dig, især hvis du bruger FAT i embedded system Linux-distributioner eller i din søgen efter små og hurtige distributioner.
Desuden, da det fungerer nemt på MS-DOS/Windows, er det en god mulighed for dem, der målretter mod virtuelle maskiner eller dem, der skal installere Linux på Windows. Syslinux kan håndtere mange ting alene, og du behøver ikke engang en anden bootloader. Alt du skal gøre er at lære Syslinux-filstrukturen og -typerne.
Bagefter vil det ikke være svært for dig at få stabile Linux-billeder med en korrekt og korrekt konfiguration. Du vil måske også tjekke en bootloader som GRUB i stedet for Syslinux.