Hvordan EU forsøger at regulere internettet

I dagens verden er internettet en af ​​de vigtigste drivkræfter bag sociale forandringer. Udformet er internettet åbent, globalt og uafhængigt af traditionelle regulatoriske grænser.

På grund af dets globale karakter er nationale regeringer dårligt rustet til at regulere internettet tilstrækkeligt. Men det er selvfølgelig uklogt (og farligt) at lade onlineaktiviteter løbe ud uden en form for regulering.

Den Europæiske Union (EU) er en af ​​de mest fremtrædende bidragydere til internetregulering. Lad os tage et tilbageblik på EU's tidligere forsøg på at bringe noget regulering til onlineverdenen, og hvordan de vil forme internettet.

1. Forordning om åben internetadgang

Det Forordning om åben internetadgang trådte i kraft i april 2016 og blev opdateret i juni 2020. Denne forordning introducerede de enkelte europæiske borgeres ret til retfærdig adgang til internetindhold og -tjenester efter eget valg.

Den gav også internetudbydere mandat til at praktisere princippet om ikke-diskriminerende internettrafikstyring. Med undtagelse af sjældne tilfælde måtte internetudbydere ikke begrænse eller begrænse EU-kunders internettrafik.

2. Generel databeskyttelsesforordning

Det Generel databeskyttelsesforordning, eller GDPR, trådte i kraft i maj 2018. Det er en bred lov, der giver EU-borgere betydelig kontrol over deres data. Den fastlægger retningslinjerne for beskyttelse, opbevaring og overførsel af EU-borgeres data.

Denne forordning udvider definitionen af ​​personlige data og pålægger virksomheder at erhverve brugertilladelse, før de deler data med tredjeparter. Det kræver også, at internetvirksomheder samarbejder med enhver anmodning fra en EU-borger om at slette eller opdatere unøjagtige data. De skal også underrette brugerne inden for 72 timer om ethvert databrud.

Vi har en dybdegående forklaring af GDPR og dens implikationer, og vi forklarede også hvordan GDPR kan hjælpe dig med at identificere ondsindede websteder.

3. Lov om digitale markeder

Det Lov om det digitale marked, eller DMA, er en foreslået lovgivning, der direkte er rettet mod Big Tech-virksomheder eller "gatekeepere". Det vil kun påvirke virksomheder til en værdi af mere end 75 milliarder euro og have mindst 45 millioner månedlige brugere.

Denne lovgivning er et forsøg på at tøjle Big Tech-virksomheder, der udvikler monopolmagt og de medfølgende begrænsninger på brugeroplevelsen. Loven har omkring 20 regler, der retter sig mod disse firmaers opfattede konkurrencebegrænsende adfærd. Virksomheder vil blive idømt sanktioner for manglende overholdelse af bøder på op til 10 % af deres verdensomspændende omsætning.

DMA har store konsekvenser for Big Tech. Hvis regningen f.eks. bliver godkendt, vil den give Apple mandat til at åbne App Store for alternative betalingsapps eller risikere at blive idømt bøder. Chat-apps, såsom WhatsApp, Facebook Messenger og iMessage, skal være interoperable med hinanden og konkurrenter.

Google ville også skulle tilbyde alternativer til sine egne tjenester på Android-smartphones, og Apple vil være forpligtet til at tillade iOS-brugere at slette Safari og andre proprietære apps og tjenester.

4. Lov om digital service

Det Lov om digital service, eller DSA, er søsterloven til DMA, og det er en forordning, der specifikt retter sig mod online platforme. Online platforme er vokset til store fælles mødesteder for ideer, nyheder og udveksling af varer og tjenester.

Men disse platforme har hver især forskellige styrende regler og mystiske algoritmer, der efterlader brugerne prisgivet hver deres indfald. Formålet med lov om digital service er klart at fastlægge brugernes rettigheder og ansvar for online platforme.

Ligesom med DMA vil større organisationer have flere forpligtelser i henhold til DSA. De største virksomheder, såsom Meta og Google, som har mindst 45 millioner brugere i EU, ville blive undersøgt mest.

Lov om digital service vil etablere EU-dækkende regler for driften af ​​sociale netværk og markedspladser. Dette omfatter direktiver om annoncering og regler om salg af ulovlige varer eller tjenester på online markedspladser. I henhold til DSA er store onlineplatforme også forpligtet til at levere mindst ét ​​algoritmebaseret rangeringssystem, der ikke er baseret på profilering.

Vigtigst af alt vil DSA kræve, at store onlineplatforme som Facebook og Instagram gør deres algoritmer gennemsigtige for brugerne. Det vil også forbyde "mørke mønstre" eller manipulerende grænseflader designet til at påvirke brugernes beslutninger.

Den potentielle indvirkning af EU's forordninger

Nu hvor vi har gennemgået lovlighederne, er der et vigtigt spørgsmål at besvare. Hvordan skal vi forvente, at disse love omformer internetrummet?

1. Bedre databeskyttelse for forbrugere online

Fordi internetvirksomheder fortsætter med at behandle brugere som produkter til salg til højestbydende, er databeskyttelse fortsat et uhåndgribeligt mål.

Ud over at overholde EU's love i Europa, kan virksomheder være tvunget til at tilbyde de politikkrævede datarettigheder til brugere globalt. I hvert fald for enkelhedens eller ensartethedens skyld.

Ifølge BBC, hævder Apple, at bestemmelser i DMA vil skabe privatlivs- og sikkerhedsproblemer for sine brugere. Selvom det ikke er helt ubegrundet, er dette det forventede svar. Men fuld implementering kan spare omkostninger og strømline virksomheders overholdelse af lovgivning, da de ikke behøver at justere kravene til beskyttelse af personlige oplysninger efter region.

Dette betyder, at ikke-europæiske brugere kan drage fordel af den databeskyttelse, som disse EU-love giver.

2. Øget interoperabilitet

I henhold til DMA skal uafhængige apps og tjenester være interoperable. Dette udligner effektivt spillefeltet for store og små platforme, hvilket er en god ting.

Der er dog reelle sikkerhedsproblemer som f.eks svækket kryptering, hvilket kan bringe brugernes privatliv i fare og gøre EU's indsats kontraproduktiv.

3. Potentiale for censur

Endelig kan disse regler begrænse vækstpotentialet for teknologivirksomheder, især europæisk baserede. De tilføjede regler kan stille dem til en ulempe i forhold til virksomheder uden for EU. Med flere EU-regler om indhold kan internetvirksomheder blive tvunget til at censurere indhold for deres europæiske brugere.

Skal internettet kontrolleres?

Efterhånden som internettet er blevet en større del af vores liv, indser regeringer den enorme magt internetvirksomheder har samlet. At tillade et monopol på et så vigtigt samfundsmæssigt værktøj er usundt, og derfor er EU's indsats et kritisk skridt i retning af at opretholde fair konkurrence og brugersuverænitet, efterhånden som internettet udvikler sig.

Hvem ejer internettet?

Læs Næste

Om forfatteren