Hvad er hacktivisme og er det det samme som hacking?

Hacktivisme eller internetaktivisme er blevet mere og mere almindeligt i de senere år. Forskellige hacktivisme-grupper er opstået, og deres evne til at forårsage forstyrrelser er ubestridelig. Nogle er endda blevet ret berømte, især når de forbinder med højt profilerede kampagner.

Hacktivisme er ikke altid ulovligt. Men hacktivister begår rutinemæssigt cyberkriminalitet mod både virksomheder og privatpersoner. Så hvis du har nogen form for online tilstedeværelse, er det en vigtig trussel at forstå.

Så hvad er hacktivisme helt præcist, og hvad ønsker hacktivister egentlig?

Hvad er hacktivisme?

Udtrykket hacktivisme stammer fra begreberne hacking og aktivisme. Det betyder groft sagt misbrug af teknologi til sociale eller politiske formål.

Hacktivister er ofte computereksperter. Og de bruger ofte hacking-teknikker. Men udtrykket kan også beskrive en aktivist uden tekniske færdigheder, såsom en whistleblower eller en anonym blogger.

Skaden påført af hacktivistiske aktiviteter varierer også meget. Det kan være lige så uskyldigt som at fremme ytringsfrihed på sociale medier. Eller det kan involvere cyberangreb, der bringer hele organisationer offline.

Hacktivisme vs. Hacking

Begge vilkår kan gælde for de samme aktiviteter. Den vigtigste forskel mellem de to er, hvad skuespilleren sigter efter at opnå.

Hackere er ikke defineret af deres motivation. En hacker kan bryde ind i en computer for økonomisk vinding, eller fordi de ønsker at bevise deres evner.

En hacktivist er en person, der forsøger at opnå et socialt eller politisk resultat. De kan bryde ind i et computernetværk og kan endda stjæle fortrolige filer. Men i så fald vil en hacktivist typisk offentliggøre disse filer online i stedet for at sælge dem.

Juridisk er der ikke altid en forskel. Hacktivister begår rutinemæssigt cyberkriminalitet. Skuespillerens motivation har meget lille effekt på potentielle sanktioner.

Hvad håber hacktivister at opnå?

Folk udfører hacktivisme af en række forskellige årsager. Men de fokuserer normalt på spørgsmål vedrørende menneskerettigheder, ytringsfrihed og informationsfrihed.

Målet med individuelle angreb er ikke altid let at forstå. For eksempel kan en hacktivist forsøge at tage et websted offline for at bevise en pointe, miskreditere en organisation eller blot tage hævn.

Hvilke mennesker retter hacktivister sig mod?

Hacktivister retter sig mod både organisationer og private. Angribere vælger normalt ofre, fordi de repræsenterer værdier eller synspunkter, de er uenige i.

Hacktivisme udføres ofte som reaktion på adfærd, som hacktivisterne anser for umoralsk. Dette kan være alt fra en person, der siger det forkerte, til en organisation, der engagerer sig i korruption og/eller menneskerettighedskrænkelser.

Hvorfor er hacktivisme et problem?

Hacktivister har per definition gode intentioner. Spørgsmålet om, hvilke teknikker der er passende, kan dog diskuteres. Dette er noget, som offentligheden, og endda hacktivister selv, er uenige om.

Anonym blogging er en vigtig del af ytringsfriheden. Datalæk, selv om de er ulovlige, dokumenterer ofte andres ulovlige aktiviteter. Hacktivisme udføres ofte i håbet om, at det virker afskrækkende på, at andre gør forkert.

Kritikere af hacktivisme fremhæver dog det faktum, at hacktivistiske aktiviteter ofte er ulovlige. Mål er ofte valgt, før hacktivister nødvendigvis har bevist nogen forseelse. Hacktivister er også kendt for at forårsage betydelige økonomiske skader på deres ofre.

Nogle hacktivister kan heller ikke se ironien i det, de gør. Hacktivisme udføres typisk i ytringsfrihedens navn. Men ofre bliver ofte valgt, fordi de har sagt ting, som en hacktivist er uenig i.

Typer af hacktivisme

Hacktivisme er et bredt begreb, og det omfatter en lang række forskellige aktiviteter.

Anonym blogging

Hacktivisme udføres ofte for at ændre den offentlige mening. Anonym blogging giver folk mulighed for at nå dette mål uden at blive udsat for repressalier. Cyberkriminelle bruger anonym blogging til at forklare deres angreb. Men det bruges også af whistleblowere og meningsfulde bloggere i lande uden ytringsfrihed.

Defacement af hjemmeside

Hacktivister vil ofte skæmme websteder for at få deres pointe igennem. Dette kan forhindre et websted i at fungere korrekt. Det kan også bestå af et budskab, der generer eller miskrediterer en organisation. Disse angreb er effektive, fordi de ofte bliver opfanget af medierne.

Website spejling

Website spejling er processen med at replikere et helt websted og sætte det online ved hjælp af en anden URL. Det bruges primært af hacktivister for at undgå geo-begrænsninger. Dette giver folk mulighed for at besøge begrænsede websteder i lande, der i høj grad censurerer internetadgang.

Doxxing

Doxxing er handlingen at opdage en persons identitet og offentliggøre denne identitet online. Det er et vigtigt værktøj til hacktivisme, der giver hacktivister mulighed for at straffe folk, der ellers ville forblive anonyme.

Lækker information

Hacktivister hacker ofte private computersystemer og offentliggør, hvad de finder online. De oplysninger, de stjæler, er ofte følsomme, og de afslører dem for at skabe forlegenhed eller miskreditere ofret. Disse angreb udføres ofte med risiko for betydelige fængselsstraffe.

DDoS-angreb

DDoS står for distribueret denial-of-service. DDoS-angreb tage websteder offline eller på anden måde forstyrre normal webtrafik. Det opnår de ved at sende så mange besøgende til en hjemmeside, at serveren bliver overvældet. DDoS-angreb er populære blandt hacktivister, fordi de kan skade store organisationer med minimal indsats.

Mest bemærkelsesværdige Hacktivist-organisationer

Mange hacktivister opererer uafhængigt, men der er også forskellige bemærkelsesværdige hacktivist-organisationer. De mest bemærkelsesværdige inkluderer:

Anonym

Anonymous er uden tvivl den mest kendte hacktivist-organisation. Individuelle medlemmer identificeres sjældent, men myndighederne har stadig anholdt mange. De retter sig typisk mod store organisationer og har udført vellykkede angreb mod forskellige politikere. Det drejer sig blandt andet om meget højprofilerede personer som Hillary Clinton og Donald Trump.

Wikileaks

Wikileaks er en non-profit medieorganisation skabt af Julian Assange. Men det er også en hacktivistisk organisation, der er ansvarlig for nogle af de vigtigste datalæk i nyere historie. De har offentliggjort klassificerede oplysninger om Afghanistan-krigen. De udgav også tusindvis af e-mails relateret til det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Kommer hacktivisme altid til at ske?

Hacktivisme er en vedvarende trussel, som næppe nogensinde stopper. Teknologi bruges konstant til at skjule information og undertrykke ytringsfrihed. Forudsat at dette sker, vil der være mennesker, der forsøger at bruge teknologi til at opnå det modsatte.

Individuelle hacktivister bliver ofte arresteret. Men enhver retsforfølgelse af en person eller gruppe bliver normalt mødt med andre, der straks træder i deres plads.

Verdens mest berømte og bedste hackere (og deres fascinerende historier)

White-hat hackere versus black hat hackere. Her er de bedste og mest berømte hackere i historien, og hvad de laver nu.

Læs Næste

Om forfatteren