Hvad er Attack Surface Management, og hvorfor er det vigtigt?

De mange fordele ved at udnytte internettet i erhvervslivet har ansporet flere organisationer til at etablere en online tilstedeværelse. Dette genererer flere digitale fodspor online, hvilket gør enhver virksomhedsejer sårbar over for cyberangreb.

Interessant nok er det ikke helt angriberens skyld at blive hacket. Som netværksejer, hvis du ikke sikrer dit system, kan du få skylden i tilfælde af et angreb.

I denne artikel lærer du mere om angrebsoverfladestyring, og hvordan du kan bruge det til at forbedre din netværkssikkerhed.

Hvad er en angrebsoverflade?

En angrebsoverflade er det samlede antal indgangspunkter, hvor en uautoriseret bruger eller angriber kan udtrække eller indtaste data i et system eller miljø. Kort sagt, disse er forskellige måder, hvorpå en angriber kan komme ind i dit forretningsnetværk eller din enhed for at stjæle eller ændre vitale data.

Alle netværk, uanset hvor små eller store, er tilbøjelige til angreb. Derfor skal du sikre dine webapplikationer mod mulige angreb med effektiv sikkerhedspraksis eller risikerer at blive et offer.

Der er tre forskellige hovedtyper af angrebsflader. Disse inkluderer den digitale angrebsoverflade, fysiske angrebsoverflade og social engineering angrebsoverflade.

1. Digital angrebsoverflade

En digital angrebsflade er alt, der er udsat for internettet. Vi kan sige, at det er mere udbredt og lettere sammenlignet med den fysiske angrebsoverflade, fordi internettet udsætter os for forskellige cybertrusler.

Problemer som dårlig e-mail-sikkerhed og kodning, at have lækkede legitimationsoplysninger, svage adgangskoder eller en upassende operativsystem er nogle få måder, hackere kan komme igennem en virksomhed gennem det digitale angrebsoverflade. Sofistikerede hackere tager det et hak højere ved at starte en man-in-the-middle-angreb for at forvrænge eller ændre dine data under transport.

2. Fysisk angrebsoverflade

En fysisk angrebsoverflade er et angreb udført på enhver virksomheds fysiske enhed eller hardware, når en angriber har fysisk adgang til disse enheder. Dette angreb sker, uanset om enhederne er forbundet til internettet eller ej.

Når en angriber har adgang til en virksomheds fysiske enhed, kan de få kildekoden, der kører på hardwaren. Med dette udforsker de følsomme data, der udelukkende er beregnet til virksomheden og manipulerer dem efter deres præferencer.

Selv hardware, der bortskaffes forkert, er også i høj risiko. Det er derfor, det er bedst at rense i dybden og gå'ekstra', når du kasserer gammel eller uønsket hardware.

3. Social Engineering Attack Surface

De fleste gange behøver angribere ikke at gå gennem trængselen med at få adgang til online eller fysiske forretningsoplysninger. I stedet bruger de social engineering til at narre virksomhedens medarbejdere til at give dem den information, de har brug for.

Det er derfor, det siges, at mennesker er en af ​​de største sikkerhedsrisici for en virksomhed, især når de ikke er uddannet i cybersikkerhed. Social engineering opstår, når en medarbejder bliver narret til at klikke på et ondsindet link og downloade malware-software sendt til deres virksomheds e-mail, eller når de gør brug af en inficeret USB på virksomhedens computer.

I andre tilfælde kan angribere efterligne og arbejde sammen med virksomheden som pedel, messenger, handyman eller kvinde for at få adgang til virksomhedens server, computere, printer, router og resten.

Angrebsoverfladestyring kan bruges til at slå angribere til spillet, uanset hvilken rute de vælger at tage.

Hvad er Attack Surface Management?

Angrebsoverfladestyring er processen med overvågning, evaluering og sikring af komponenterne i dit netværk mod cyberangreb.

Det er processen med at udføre en sikkerhedsopgave fra en angribers perspektiv for at forhindre ethvert muligt fremtidigt angreb. Dette gør styring af angrebsoverflade til den største bekymring for enhver informationssikkerhedschef, teknologichef eller ethvert andet cybersikkerhedspersonale.

Der er to kategorier af angrebsoverfladestyring - ekstern angrebsoverfladestyring og angrebsoverfladestyring i organisationen.

1. Ekstern angrebsoverfladestyring

Ekstern angrebsoverfladestyring er processen med at administrere internet-eksponerede aktiver ved at indsnævre hvert indgangspunkt, der er sårbart over for angreb. Det sker ved systematisk at opdage, sortere og allokere en risikoscore til alle genkendelige aktiver og derefter reducere scoren.

2. Angrebsoverfladestyring i organisationen

Som navnet antyder, er dette styring af aktiviteter på aktiver, der kun kan nås fra en organisation. I de fleste tilfælde er det ikke online, men lige inden for virksomheden.

Adskillige værktøjer gør det nemmere at administrere angrebsflader effektivt. Disse værktøjer afslører potentielle blinde vinkler og processer, der gør det muligt for angribere at undvige hærdet forsvar, der beskytter et netværk.

Nogle populære værktøjer på markedet inkluderer Sandbox Attack Surface Analysis Tools fra Google, Rapid7 InsightVM, UpGuard BreachSigh, OWASP angrebsoverfladedetektor, og CoalFire Attack Surface Management blandt andre.

Hvorfor er Attack Surface Management vigtigt?

Ifølge en rapport, omkring 27% af malware-forekomster er forbundet med ransomware. Ransomware-angreb er pålidelige til at målrette små og store virksomheder hvert 11. sekund. Disse konstante angreb på virksomheder er den grundlæggende årsag til, at enhver virksomhed bør tage et alvorligt standpunkt til cybersikkerhed.

Lad os tage et kig på nogle grunde til, hvorfor angrebsoverfladestyring er vigtig.

1. Registrering af fejlkonfigurationer

Effektiv styring af angrebsoverfladen hjælper med at opdage fejlkonfigurationer i firewall-, operativsystem- eller webstedsindstillinger. Det er også praktisk til at opdage ransomware, vira, svage adgangskoder, forældet software og hardware, der er sårbare over for angreb.

2. Beskyttelse af følsomme data og intellektuel ejendomsret

Med angrebsoverfladestyring er det nemmere at sikre følsomme data og intellektuel ejendom. I stedet for at komme frit ind i dit system for at få adgang til sådanne fortrolige oplysninger, vil angribere møde stærk modstand.

Når det implementeres korrekt, hjælper angrebsoverfladestyring også med at mindske risikoen ved at skygge IT-aktiver. Ligesom systemer til registrering af indtrængen, der opfanger ondsindede signaler omkring dit netværk, det bemærker og fjerner uberettiget adgang.

Hvad er de vigtigste krav til Attack Surface Management?

Der er fem nøglekrav til angrebsoverfladestyring. Disse krav er aktiv- eller risikoopdagelse, gennemførelse af risikovurdering, scoring og vurdering, overvågning og udbedring.

1. Opdagelse af aktiv eller risiko

Det første skridt til at angribe overfladestyring er at finde og opdage aktivet, fordi du ikke kan administrere et aktiv, hvis der ikke er noget. Denne risiko eller aktiv kan være en eksisterende eller en ny, der tilhører din organisation eller dine forretningspartnere.

2. Udfør risikovurdering

Når risikoen opdages, er den næste handling at foretage en vurdering og klassificere hver risiko i henhold til dens karakteristika, potentielle indflydelse og sandsynligheden for, at den opstår igen.

3. Scoring og bedømmelse

Da de fleste organisationer har mere end tusind aktiver, er en bedre måde at forstå dem på at prioritere dem fra det alvorlige til det mindste. Risikoen med en lavere rating bør være af central betydning. Jo lavere rating, jo mere problematisk er risikoen.

4. Overvåg risici

Overvåg løbende de forskellige risici og de trusler, de udgør. Denne proces bør udføres 24/7 for at opdage nye sikkerhedsforpligtelser, fejl, fejlkonfigurationer og problemer med tilgængelighed.

Efter strategilægning og kontekstualisering af din afhjælpningsplan, kan du begynde afhjælpning baseret på prioritet. Dette sikrer, at planen er opdateret. Hvis der er ændringer, så lad din plan afsløre det.

At skabe et risikofrit netværk er en kollektiv indsats

Implementering af en angrebsoverfladestyringsløsning bør ikke alene være sikkerhedseksperternes ansvar. For at gøre dit netværk risikofrit skal du gøre cybersikkerhed til en del af din arbejdspladskultur ved at dyrke sunde cybersikkerhedspraksis hos dine medarbejdere.

Når ingen medarbejder taber bolden på cybersikkerhed, vil cyberkriminelle ikke have mulighed for at trænge ind i dit netværk. Det er kun et spørgsmål om tid, før de bliver trætte af at vente og går videre til det næste sårbare netværk.

Hvad er POODLE-angrebet, og hvordan kan du forhindre det?

Vi bruger SSL- og TLS-protokoller til at holde forbindelserne sikre. Men selv ældre versioner kan bringe dine data i fare. Her er hvad du behøver at vide.

Læs Næste

Om forfatteren