Cybersikkerhed er en nødvendighed i det stadigt udviklende teknologirum. Når du bruger teknologi til at leve et mere sikkert og praktisk liv, skal du beskytte dine systemer mod cyberangreb.
En angriber kan gøre alt for at udføre en cyberangreb og efterlade dig alvorlige skader.
Du skal have en sikkerhedsstrategi på stedet for at beskytte dine systemer mod mennesker med ondsindede intentioner. Reaktiv og proaktiv sikkerhed er de to vigtigste strategier inden for cybersikkerhed; i denne artikel finder du ud af, hvilke af disse der er mere effektive til dine behov.
Hvad er reaktiv sikkerhed?
Reaktiv sikkerhed er processen med at kontrollere og reagere på trusler, der opstår i dit system. Betragtes som en grundlæggende sikkerhedsforanstaltning og fokuserer på at opbygge forsvar mod kendte cybersikkerhedsrisici og træffe foranstaltninger til at modstå disse.
Reaktiv sikkerhed tager en traditionel tilgang: du løser ikke det, der ikke er brudt. Der er ingen grund til alarm, før noget opdages at være galt.
Vedtagelse af reaktiv sikkerhed giver mening i nogle områder, især når du har at gøre med lavhængende frugter. Den tid, det tager angribere at bryde ind i dit system og ødelægge ting, er længere end den tid, det tager at opdage et indbrud. Hvis du er hurtig nok, kan du stoppe dem, før de lykkes.
Men det samme kan ikke siges om andre områder af cybersikkerhed. Og dette sætter spørgsmålstegn ved effektiviteten af en reaktiv sikkerhedstilgang, især med forskellige slags hackere, som du skal være opmærksom på.
For at få de bedste resultater bør reaktiv sikkerhed være en del af din sikkerhedsindsats - men ikke den eneste.
Effektive reaktive sikkerhedsforanstaltninger, der skal implementeres
På trods af manglerne ved reaktiv sikkerhed har det vist sig at være effektivt i visse situationer. Det påhviler dig at identificere, hvornår du skal foretage opkaldet.
Lad os se på nogle effektive reaktive sikkerhedsforanstaltninger, som du kan implementere.
1. Sårbarhedsvurdering
En sårbarhedsvurdering er en dybtgående evaluering af et system for at opdage dets svagheder og tilbyde en løsning. Den systematiske tilgang involverer fire trin, nemlig sikkerhedstest eller identifikation af sårbarhed, analyse af sårbarhed, risikovurdering og afhjælpning.
Sårbarhedsvurderinger betragtes som både en reaktiv og proaktiv sikkerhedsstrategi, men læner sig mere mod det reaktive på grund af dets fokus på eksisterende sårbarheder.
2. Plan for genopretning af katastrofer
Planen for katastrofegenopretning forklarer sig selv. Det involverer en række foranstaltninger og politikker, som du kan gennemføre efter en cyberangreb for at afbøde skader.
En effektiv katastrofegendannelsesplan inkluderer identifikation af kritiske digitale aktiver, information om cyberkriminalitetsforsikring eller generelt forsikringsdækning, en omfattende liste over organisationens ressourcer, en strategi til håndtering af medier og juridiske spørgsmål, beredskabsaktioner, og så videre.
3. Endpoint Detection and Response (EDR)
Endpoint detection and response (EDR) evaluerer hele organisationens it-miljø og livscirkel. Det bringer vital information om truslen i spidsen, såsom hvordan truslen var i stand til at omgå eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, dens adfærd i systemet og hvordan man stoppede truslen.
Nøgleelementerne i EDR inkluderer alarmtriage, undersøgelse af sikkerhedshændelser, afsløring af mistænkelig aktivitet og begrænsning af opdaget skadelig aktivitet.
4. Incident Response
Hændelsesresponset sigter mod at indeholde kølvandet på et sikkerhedsbrud for at forhindre, at det eskalerer til mere skadelige konsekvenser. Du skal oprette procedurer og politikker for at hjælpe dig med at styre angrebet og stoppe det fuldstændigt.
En plan for reaktion på hændelser involverer seks faser:
- Forberedelse.
- Påvisning af ondsindet aktivitet.
- Indeholder truslen.
- Identifikation af angrebsvektoren.
- Genopretning.
- Erfaringer.
Hvad er proaktiv sikkerhed?
Proaktiv sikkerhed forhindrer angreb i at ske. I modsætning til reaktiv sikkerhed, der fokuserer på trusler, der allerede har fundet vej ind i dit netværk, proaktiv sikkerhed korrigerer enhver sårbarhed, der gør dit netværk modtageligt for angreb, før cyberkriminelle udnytter dem til at komme ind i dit netværk.
Den proaktive sikkerhedstilgang forudser mulige angreb, før de sker. Som et resultat af dette kan du på forhånd forhindre databrud og andre cybersikkerhedsangreb.
Proaktiv sikkerhed fokuserer på indikatorer for angreb (IoA) og holder øje med hele netværket og dets processer. I stedet for at vente på, at et angreb først skal opstå, sætter det modstand mod det.
Effektive proaktive sikkerhedsforanstaltninger, der skal gennemføres
Oprøret i tilfælde af et cybersikkerhedsangreb gør det undertiden vanskeligt at håndtere situationen effektivt. Vedtagelse af proaktiv sikkerhed hjælper dig med at forhindre en så vanskelig situation. Du har god tid til at planlægge og udføre din sikkerhedstilgang.
Lad os se på nogle effektive proaktive sikkerhedsforanstaltninger, du kan gennemføre.
1. Data Loss Prevention (DLP)
Uautoriseret dataadgang er en almindelig aktivitet i cyberangreb. Hvis du kan forhindre hackere i at få adgang til dine data, er du halvvejs sikker.
forebyggelse af datatab (DLP) tilbyder flere processer, procedurer og værktøjer, der hjælper dig med at forhindre datatab forårsaget af uautoriseret adgang. Systemet klassificerer følsomme data og overvåger, hvordan de bruges og overføres fra en part til en anden.
Når en mærkelig aktivitet som overførsel af data til en ekstern enhed er opdaget, svinger den til handling for at forhindre trusler.
2. Penetrationstest
Også kendt som penetesting er penetrationstest en etisk hackingpraksis, hvor du fungerer som en hacker for at få uautoriseret adgang til dit system for at finde smuthuller eller sårbarheder, der måtte være eksisterer. På den note er det værd at huske det etisk hacking er lovligt.
Indtrængningstest udføres i et kontrolleret miljø. Som angriber kontrollerer du grundigt det målrettede system og leder efter den mindste mulighed for at få adgang. Hvis der findes et smuthul, får du dem rettet. På den måde ville der ikke være plads til en faktisk angriber for at få uautoriseret adgang til dit netværk.
3. At pleje cybersikkerhedskultur
Investering i cybersikkerhedsværktøjer for at sikre dit netværk er et skridt i den rigtige retning. Men der findes et hul, hvis dine medarbejdere ikke har en god cybersikkerhedskultur.
Størstedelen af sikkerhedsbrud udløses af menneskelige fejl. Du skal skabe opmærksomhed om cybersikkerhedspraksis blandt dine teammedlemmer, så de ved, hvad de skal gøre.
For eksempel skal medarbejdere uddannes til at have forskellige adgangskoder til forskellige konti, beskytte deres adgangskoder og ikke klikke på mistænkelige links. Når alle på dit hold ikke taber bolden angående din netværkssikkerhed, er du et skridt foran at forhindre angreb.
4. Attack Surface Management
Din organisations angrebsflade består af vitale digitale aktiver inklusive domæner, underdomæner, åbne databaser, åbne porte, servere, SSL-certifikater, tredjepartsleverandører osv. At have disse aktiver grupperet begrænser, hvordan du styrer og administrerer dem.
En angrebsoverfladestyring hjælper dig med at holde alle dine digitale aktiver samlet, så du kontinuerligt kan identificere, klassificere, prioritere og administrere dem effektivt. Det giver dig et overblik over deres angrebsvektor, angreb overfladekomponenter og cybereksponering. Med denne viden kan du beskytte dit system mod eventuelle angreb.
Vedtagelse af en komplet sikkerhedsmetode
At sikre dit netværk er en kontinuerlig proces, da angribere konstant søger nye metoder til cyberangreb. Giv dem et uhøfligt chok ved at anvende både reaktive og proaktive sikkerhedsmetoder, hvor det er nødvendigt i din organisation.
Med begge tilgange på plads er der ikke plads til angribere at bryde ind i dit netværk.
Her er de cyberangreb, du har brug for at holde øje med i 2021, og hvordan du kan undgå at blive offer for dem.
Læs Næste
- Sikkerhed
- Sikkerhedsbrist
- Hacking
- Cybersikkerhed
- Sikkerhed
Chris Odogwu er fascineret af teknologien og de mange måder, det forbedrer livet på. En lidenskabelig forfatter, han er begejstret for at formidle viden via sin skrivning. Han har en bachelorgrad i massekommunikation og en kandidatgrad i PR og reklame. Hans yndlingshobby er at danse.
Abonner på vores nyhedsbrev
Deltag i vores nyhedsbrev for tekniske tip, anmeldelser, gratis e-bøger og eksklusive tilbud!
Et trin mere !!!
Bekræft din e-mail-adresse i den e-mail, vi lige har sendt dig.